Fang en meteorsværm før snestormen

Lige nu er der gode chancer for at se stjerneskud på en klar nattehimmel. Geminiderne topper mellem torsdag og fredag.

Stjerneskud fra Geminiderne i 2004 over vulkanen Popocatepet i den mexikanske delstat Puebla.
Stjerneskud fra Geminiderne i 2004 over vulkanen Popocatepet i den mexikanske delstat Puebla.
I nat og natten til fredag er det med at lægge nakken tilbage og kigge op i himlen i sydøstlig retning, hvor der er gode chancer for at fange et stjerneskud eller flere. Natten mellem  den 13. og 14. kl. 13.30 topper aktiviteten, og der er udsigt både til klart vejr og til en fin og tynd nymåne, der ikke forstyrrer med lysforurening. Nogle steder kan rimtåge dog lægge sig over landet og genere himmelkigget, men indtil fredag aften er der håb om klart vejr de fleste steder.

Stjerneskuddene kommer af meteorsværmen Geminiderne,som er en af de mest aktive og træfsikre af de årligt tilbagevendende festfyrværkerier af stjerneskud. De opstår, når Jorden bevæger sig ind gennem skyer af støvpartikler efter større objekter, som er i kredsløb om Solen. Stjerneskuddene er småstumper af materiale, der brænder op i atmosfæren.

Geminiderne er ligesom de øvrige meteorsværme navngivet efter det stjernebillede, som stjerneskuddene ser ud til at strømme ud af, når man kigger på dem fra Jorden.

Gemini eller Tvillingerne kendes bedst på sine to klareste stjerner, Castor og Pollux, og hvis man ikke er helt stærk på konstellationerne er det nok lettest at sjusse sig frem til den ved at lokalisere de tre stjerner i Orions bælte på den sydlige himmel, som  mange kender. Fra Orions bælte skal man nogle grader mod øst for at finde Castor og Pollux, og i løbet af natten bevæger de sig sammen med meteorsværmens centrum lavt hen over himlen fra sydøst til sydvest.

Stjerneskuddene kommer dog naturligvis ikke fra Castor og Polllux, men dannes i atmosfæren lige over os. Geminiderne er interessant ved at være den eneste årlige meteorsværm, som ikke skyldes en komet.  De små støvpartikler, som bliver til stjerneskud, stammer fra objektet Phaeton, som under sine lange rejser om solen krydser både Mars, Jorden, Venus og Merkurs baner.

Meteorsværme kan alt efter hvordan støvpartiklerne rammer ind i atmosfæren give mere eller mindre publikumsvenlige stjerneskud, og dem fra Geminiderne bevæger sig behageligt langsomt, så man kan nå at se dem på himlen.

Phaeton er fem kilometer stor og er klassificeret som en potentielt farlig asteroide (PHA, Potentially Hazardous Asteroid), som er en betegnelse, der hæftes på alle objekter af mere end 100 meters størrelse, som kommer inden for 7,5 millioner kilometers afstand fra Jorden. Dem kender vi knap 1400 af, og Phaeton er en af de større.

Den 14. december 2093 vil Phaeton passere Jorden i en afstand på 2,9 millioner kilometer. Det vil sige at inden for de fleste nulevende børnehavebørns levetid vil en klippeklump på størrelse med Mont Blanc suse forbi jordkloden kun otte gange længere ude end der, hvor Månen hænger til daglig.

Det skal nok give en dommedagsophidselse, der kan slå både maya-kalenderen og årtusindskiftet. For astronomerne bliver det dog en kærkommen lejlighed til at finde ud af mere om den mærkelig Phaeton, som egentlig ikke efterlader materiale nok til at give så aktiv en meteorsværm som Geminiderne.
 
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.