Ensom kæmpeplanet i det store intet

Astronomer har opdaget en ensom, fritsvævende kæmpeplanet 100 lysår borte. Den slags dybt isolerede verdener kan være uhyre almindelige.

Omtrent 100 lysår borte og uendelig fjernt fra en stjernes livgivende lys svæver en ensom kæmpeplanet, som fascinerer videnskaben med sin dybe isolation.

Planeten, der er fire til syv gange tungere end solsystemets største planet, gaskæmpen Jupiter, er opdaget ved hjælp af teleskoper på Hawaii og i Chile.

Astronomer tilknyttet det europæiske ESO-observatorium i Chile kalder planeten for "den mest spændende fritsvævende planetkandidat, man nogensinde har opdaget" og dertil for den hidtil nærmeste af slagsen i forhold til solsystemet.

Planeten er opdaget, fordi den i kraft af sin varme afsætter en ganske svag infrarød glød, som man kan måle med fintfølende instrumenter. Faktisk menes planeten på trods af dens dybe isolation at have en overfladetemperatur på ca. 400 grader celsius.

 - Varmen opstår, fordi planeten ikke er i såkaldt hydrostatisk ligevægt. Den trækker sig konstant sammen, og i den proces afgiver den varme, forklarer astrofysiker ved Københavns Universitet, Anja C. Andersen.

Hun har imidlertid vanskeligt ved at forestille sig, at kæmpeplaneten kan huse nogen form for liv.

- Den er formentlig helt steril. Liv, som vi kender det, har brug for Solens lys, ikke mindst til fotosyntese, siger hun.

Der er to forklaringer på, hvordan fritsvævende planeter som den nyopdagede med det usexede navn CFBDSIR2149-0403 er opstået.
 
Den ene er, at de er blevet skabt som stjerner, men aldrig opnåede en masse, der var stor nok til at igangsætte kernefusioner og dermed sætte gang i det indre fusionskraftværk.

Den anden er, at de i sin tid blev dannet på samme måde som almindelige planeter omkring stjerner, men på et tidspunkt blev skudt ud af deres planetsystem.

- Især planeter i et dobbeltstjernesystem har en stor risiko for at blive smidt til Langbortistan, og der er formentlig lige så mange planetsystemer omkring dobbeltstjerner, som der er omkring enkeltstjerner, forklarer Anja C. Andersen og vurderer, at der sagtens kan være lige så mange - eller flere - fritsvævende planeter i rummet end planeter i kredsløb om stjerner.

De fritsvævende af slagsen er bare uhyggeligt svære at opdage. Astronomerne måtte således skanne sig gennem et område af himmelrummet med flere hundrede millioner stjerner og planeter, før man fandt den ensomme svale i nærheden af 30 stjerner ved navn AB Doradus-gruppen.

Astronomer har tidligere opdaget enkelte andre mulige fritsvævende planeter i Mælkevejen. Men i de fleste tilfælde har man haft vanskeligt ved at afgøre, om der var tale om egentlige planeter eller såkaldte brune dværge - stjerner af så beskeden størrelse, at de ikke har kunnet antænde.

Grænsen mellem en planet og en brun dværg er fastsat til mindst 13 Jupiter-masser. Men da den nye planet højst er syv gange tungere end Jupiter, kan man udelukke, at der er tale om en brun dværg.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.