Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Eksistensen af fjern "vandplanet" bekræftet

Astronomer fra Harvard bekræfter eksistensen af en stor, vandfyldt planet, der har en tyk, dampende atmosfære.

Der er planeter med simple navne som Jorden, Jupiter, Mars… og så er der også en exoplanet med navnet GJ1214b, som Hubbleteleskopet har taget en serie billeder af. Disse er blevet genstand for analyse, og det viser sig, at der er masser af vand på planeten, ifølge et Harvard-studie, der blev trykt i Astrophysical Journal den 13. februar i år. 

”GJ 1214b er ikke som nogen planet, vi før har kendt til,” siger astronomen Zachory Berta fra Harvard Smithsonian Center for Astrophysics til BBC.

Ved en densitetsberegning er forskerholdet nået frem til, at der sandsynligvis er mere vand på GJ1214b end på Jorden.

Nye billeder af gammel planet

GJ1214b blev for første gang set i 2009 fra teleskoper på Jorden. Dengang fandt man, at planeten er ca. 2,7 gange større end Jorden i diameter, og at den vejer ca. syv gange så meget. Temperaturerne på planeten kommer op omkring 200 grader.

I 2010 lavede astronomer opmålinger af planetens atomosfære, og det blev foreslået, at planetens atmosfære kunne være lavet af vand. Men det var også mulighed for, at planeten blot var dækket af en dis, som den der dækker Saturns måne Titan.

Planeten har nye materialer

Forskerholdet fra Harvard mener, at der kan være materialer på GJ1214b, som er anderledes fra noget, vi før har set på Jorden.

- Planetens høje temperaturer og dens høje tryk kan forme eksotiske materialer som ”varm is” eller ”superflydende vand”. Materialer der er helt fremmede fra vores hverdag, siger Zachory Berta.