Drik mælk og vind (måske) nobelpriser

Forskere når frem til, at lande med mange nobelpristagere har et stort forbrug af mælkeprodukter. Måske er der en sammenhæng. Måske er det et tilfælde.

Drik dig et glas mælk, tag et stykke ost eller nyd en skål yoghurt, og det øger dine chancer for at vinde en nobelpris.

Sådan lyder konklusionen i de indlæg, som bl.a. forskeren Sarah Lintwaite fra Gloucester Royal Hospital i England har fået optaget i tidsskriftet Practical Neurology.

Om indlægget også er practical joke, skal være usagt, men det kommer som en reaktion på et lignende indlæg sidste år i tiddskriftet  New England Journal of Medicine (NEJM), hvor en amerikansk professor nåede frem til, at chokolade øger chancen for at vinde nobelpriser.

De engelske forskere ser i deres indlæg nærmere på, om der mon er en sammenhæng mellem, hvor mange nobelpriser et land modtager, og hvor store mængder mælkeprodukter der bliver spist i landet.

Englænderne ser nærmere på 22 lande , bl.a. Danmark.

De kan konstatere, at Sverige ikke alene har vundet flest nobelpriser, 33 pr. ti millioner indbyggere, men også har det største årlige forbrug af mælkeprodukter med cirka 340 kilo pr. indbygger.

Omvendt har et land Kina et beskedent antal nobelpristagere pr. ti millioner indbyggere og samtidig et lavt forbrug af mælkeprodukter pr. indbygger, cirka 25 kilo om året.

Danmark klarer sig godt i englændernes model med 25 nobelpristagere pr. ti millioner indbyggere og et årligt mælkeforburg pr. indbygger på små 300 kilo.

Fordi flere af de 22 lande såsom Kina og USA har endog meget store befolkninger, beregner englænderne antallet af nobelpristagere pr. ti millioner indbyggere. Derfor har Danmark i virkeligheden ikke vundet 25 priser, men 13.

Forskerne har deres talmateriale fra FN-fødevareorganisationen FAO.

De er dog forsigtige med at drage alt for forhastede eller håndfaste konklusioner omkring mælks lyksaligheder. Måske er det bare et tilfælde, måske er mælkeforbruget bare stort i lande med gode undervisningssystemer. Eller måske er mælk godt for hjernen, fordi det indeholder meget D-vitamin.

På baggrund af deres arbejde anbefaler de alle, der kunne tænke sig at vinde en nobelpris, at de ikke alene spiser meget chokolade, men også drikker mælk. Eller går efter en synergieffekt og drikker varm chokoloade med mælk.

Men mon ikke artiklen i Practical Neurology er skrevet med et glimt i øjet. Akkurat som den artikel professor Franz Messerli fra amerikanske Columbia University skrev i NEJM.

Han når i øvrigt frem til, at schweizerne har et højt chokoladeforbrug og et højt antal nobelprisvindere akkurat som Sverige. Men modsat svenskerne er de ikke helt så vilde med mælkeprodukter i Schweiz med et årligt forbrug på cirka 300 kilo pr. indbygger.

Franz Messerli fremhæver, at kakao indeholder de såkaldte flavanoler, der angiveligt er gode for hjernen. Stofferne er kendt for at stimulere de kognitive evner og er også at finde i rødvin.

Han understreger dog, at der ligeså vel kan være tale om statistiske tilfældigheder uden nogen som helst årsagsammenhænge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.