DNA-fund giver forskere ny indsigt

Genetiske koder, som før er blevet karakteriseret som ubrugelige, viser sig nu at spille en afgørende rolle i mennesket biologi. Et nyt og omfattende indblik i menneskets DNA-masse, bliver kaldt et medicinsk gennembrud.

Hvorfor kan én tvilling få kræft - og den anden ikke?
Hvorfor kan én tvilling få kræft - og den anden ikke?

Hvorfor er diabetes, højt blodtryk og psykiske sygdomme så svære at forudse og behandle, og hvorfor er det kun den ene af et enægget tvillingepar, som får konstateret kræft, når den anden forbliver rask?

De spørgsmål og mange andre biologiske mysterier er rykket tættere på en opklaring, efter et stort internationalt forskningsprojekt har fundet frem til, hvordan den menneskelige DNA-masse fungerer.

Et fund, der meget vel kan kræve en omskrivning af biologi-bøgerne.

Hvor man længe har troet, at den menneskelige arvemasse var stort set ubrugelig, har 440 forskere fra 32 laboratorier nu fundet frem til, at de mindst fire millioner gen-regulatorer i menneskets DNA rent faktisk kontrollerer, hvordan celler, organer og andre væv agerer.

Mindst 80 procent af denne DNA-masse viser sig at være aktiv og til stor nytte. Det skriver New York Times.

- Menneskelig DNA er meget mere aktivt, end vi har regnet med, og der foregår mange flere ting, end vi havde forudset, siger Ewan Birney, som er hovedforsker på det verdensomspændende ENCODE-projekt, til New York Times.

Projektet, som blev sat i gang i 2003, har kostet 288 millioner dollars, og igennem 1600 forsøg har de mange forskere kortlagt, hvad der sker i den den arvemasse, som hidtil er blevet kaldt ubrugelig.

I de identiske tvillingers tilfælde betyder den opdagelse, at man nu ved, hvordan små miljø-ændringer kan påvirke gen-regulatorerne hos den ene tvilling uden at gøre det hos den anden.

Dermed kan de ny fund hjælpe forskerne med at forstå, hvorfor mutationer, som er forbundet med sygdomme, opstår i områder, hvor der ingen gener er til stede.

I stedet viser det sig, at det er gen-regulatorerne, som, når de bliver beskadigede, forårsager sygdommene.

- Mange af de ændringer, som påvirker sygdomme, ligger ikke i selve generne, men i gen-regulatorerne, siger Michael Snyder, forsker fra Standford Universitetet, til New York Times.

Sygdomme som sclerose og gigtsygdommen lupus m.fl. bliver af forskerne linket til gen-regulatorerne, men selvom fundet giver forskerne en helt ny indsigt i den menneskelige biologi, vil det næppe føre til nye behandlingsformer lige med det samme.

- Det ville være uansvarligt at forestille sig dette som en realitet hos lægen inden for det næste år, siger James Evans fra the American College of Medical Genetics til NPR.org.

- Sådan virker videnskaben slet ikke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.