Din navle er fyldt med liv

Du kan have så mange som 107 forskellige arter af bakterier i din navle, viser ny forskning.

Forskere sammenligner bakterielivet i en navle med livet i en regnskov. Foto: Wikimedia Commons
Forskere sammenligner bakterielivet i en navle med livet i en regnskov. Foto: Wikimedia Commons
Det kribler og krabler med mikrober i din navle.

Det lille lune hul midt på maven, hvor sæbe og vand ikke så ofte finder vej, er nemlig fyldt med en imponerende mangfoldighed af bakterier.

Nogle af dem er helt almindelige og kendte, andre er eksotiske og overraskende.

Det når en amerikansk forskergruppe frem til i forbindelse med det såkaldte Belly Button Project, hvor de foreløbig har studeret det mikroskopiske liv i 60 personers navler.

2.368 forskellige bakterier

Deres forskning er netop offentliggjort i tidsskriftet Plos One, og i de 60 navler har de fundet hele 2.368 forskellige arter af bakterier.

Forskerne vurderer ifølge National Geographic, at så mange som 1.458 af arterne kan være nye for videnskaben.

Der er dog store forskelle fra person til person. Nogle har blot 29 slags bakterier, andre 107, mens de fleste har omkring 67 arter.

Mange af bakterierne optræder kun i en enkelt navle, og nogle af dem er ret så overraskende.

Sjældne bakterier fra Japan og isbjerge
En af de 60 personer kan prale af en navlebakterie, der tidligere kun er kendt fra japansk jord. En anden kan prale af to, såkaldt ekstremofile bakterier, der ellers kun er kendt fra barske miljøer som isbjerge.

En af forskerne bag projektet, Rob Dunn fra North Carolina State University i USA, sammenligner livet i navlen med livet i en regnskov.

- I enhver given skov vil mangfoldigheden af flora variere, men der vil altid være en række dominerende trætyper, siger han med henvisning til, at otte arter af bakterier går igen i 70 procent af de 60 navler.

Forskerne er fortsat i gang med deres navlepillerier og skal efter planen studere bakterier fra hele 600 navler.

De håber, at arbejdet på længere sigt kan gøre dem klogere på, hvordan bakterier som dem i navler påvirker menneskers sundhed.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.