Danmark øver sig i at blive ramt af en tsunami

I næste uge afholder DMI en katastrofeøvelse for noget, som de fleste slet ikke kan forbinde med Danmark – en tsunami der rammer kongerigets kyster. Testen er led i et nyt atlantisk tsunamivarslingssystem.

Sådan bliver den tænkte situation i hvert fald i DMIs hovedkvarter i København, hvor man afholder den første test i kongeriget af det helt nyetablerede tsunamivarslingssystem for landene omkring den nordøstlige del af Atlanterhavet.

Udgangspunktet bliver en simulering af det enorme undersøiske jordskælv, der i 1755 lagde hele Lissabon i ruiner – ikke bare i kraft af jordrystelserne, men så sandelig også som følge af de meterhøje tsunamibølger, der efterfølgende skyllede ind over kyster i Portugal og en lang række omkringliggende lande.

Lissabonskælvet var så kraftigt, at det blev mærket helt oppe i Åbo i Finland, og på en i øvrigt vindstille dag fik vandet i den skotske sø Loch Lomond til at skvulpe frem og tilbage med bølgehøjder på over en meter. Selv på de daværende Vestindiske Øer 6.000 km fra Lissabon blev man overmandet af tsunamier.

»Men skulle et så kraftigt jordskælv finde sted igen i samme havbundsområde, behøver vi altså ikke frygte noget særligt i Danmark. Her vil tsunamien bare blive få cm høj. Til gengæld er der risiko for tsunamihøjder på en meter eller mere på Færøerne og i Grønland,« forklarer Ole Krarup Leth, der som oceanograf og sektionsleder på DMI er vært for tirsdagens test.

Artiklen fortsætter efter grafikken


 

Ikke hverdagskost på vore kyster

Øvelsen får da også deltagelse af politi og beredskabsmyndigheder fra både Færøerne og Grønland – foruden tilsvarende myndigheder i Danmark.

Tidligt tirsdag formiddag udsender man fra det nyoprettede portugisiske tsunamicenter IPMA en varsling om en tsunami. Derefter beregner man fra centeret løbende bølgehøjder og tsunamiankomsttider – oplysninger, som man udsender til nationale myndigheder i Vesteuropa, herunder DMI.

»I den forbindelse vil vi sammen med de deltagende aktører diskutere, hvordan vi skal reagere – f.eks. om man i den pågældende situation bør sende politi ud til særligt sårbare kystegne for at advare befolkningen,« forklarer Ole Krarup Leth.

I en DMI-rapport, der blev udfærdiget i kølvandet på den gigantiske tsunami i det Indiske Ocean i julen 2004, betegnede man en katastrofal tsunami på danske kyster som noget i retning af en 1.000 års begivenhed.

Det værst tænkelige scenarie er en gentagelse af Storeggaskredet ud for Norge for ca. 8.000 år siden – et enormt havbundsskred, som udløste en ødelæggende tsunami på nærliggende kyster. Undersøgelser har vist, at Shetlandsøerne nord for Skotland blev ramt af bølger på over 20 meters højde. Men tsunamien for også ned gennem Norskerenden, ramte Nordjylland og fortsatte gennem Kattegat til Nordsjælland, hvor den må have været flere meter høj.

Danmark er siden blevet offer for mindre tsunamilignende begivenheder. 5. juni 1858 blev kyststrækningen fra Den Engelske Kanal og op til den jyske vestkyst ramt af en ca. én meter høj tsunami, og så sent som i 1998 blev badende på Vejers Strand ved Blåvand på en varm og stille julidag overrasket af en pludselig bølge, der først trak sig tilbage efter 15-20 minutter.

Det mest tsunamiudsatte farvand i Europa er Middelhavet i kraft af områdets høje seismiske aktivitet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.