Viden

Vores alle sammens vuffelivov blev muligvis vores begyndende ven allerede for 33.000 år siden.

Hvis det er sandt, er det langt tidligere end hidtil antaget, ligesom det sætter en tyk streg under, at hunden blev domesticeret - altså gjort tam og forandret til en slags husdyr - førend noget andet dyr, grise og får inklusive.

Teorien er fremsat på baggrund af fundet af to hundelignende kranier i henholdsvis Sibirien og Belgien. Af kranierne, der er dateret med kulstofmetoden, kan man nemlig se, at dyrene havde korte snuder og brede kæber - et muligt tegn på, at der ikke er tale om egent­lige ulve, som er hundens forfader, men om et væsentligt mere hundelignende pattedyr.

Fundene på de to vidt forskellige lokaliteter viser ifølge Greg Hodgins, der er forsker på universitetet i Arizona, at folk sandsynligvis har domesticeret hunde gentagne gange og uafhængigt af hinanden gennem menneskehedens historie.

Til universitetets hjemmeside siger han samtidig, at det er »interessant«, at det første dyr, vi domesticerede, ikke var i stand til at forsyne os med uld, mælk og lignende fornødenheder:

»Hunden har sikkert givet beskyttelse, selskab og hjælp på jagten. Det er virkelig interessant, at det tilsyneladende skete førend alle andre menneskelige forhold til dyr.«

Ulv adopteret af mennesker

Danmarks nok førende hunde- og ulvekender, forfatter og adfærdsbiolog Freddy Worm Christiansen, er meget skeptisk over for det nye forskningsresultat. Han mener, at kranierne meget vel kan stamme fra vilde hundelignende dyr, der ikke havde nær relation til mennesker. Men samtidig er han på baggrund af tidligere forskningsresultater ikke i tvivl om, at hunden var det første dyr, som mennesker gjorde til en slags husdyr.

»Man ved af gode grunde ikke, hvordan det skete. Men ulve er meget sociale dyr, som altid færdes i flok. Man kan forestille sig, at en ulv, måske en mutant med speciel farvet pels og roligt gemyt, er blevet adopteret af mennesker og efterfølgende blevet avlet på. I oldtiden kan man meget vel have budt et sådant dyr velkommen, fordi man har opfattet det som helligt. Man har måske følt, at man kunne formilde guderne ved at byde dyret indenfor,« forklarer adfærdsbiologen, som fortsat finder det opsigtsvækkende, at det første domesticerede dyr var et rovdyr, som mennesker skulle fodre med kød.

Freddy Worm Christiansen har store erfaringer med både hunde og ulve. I 25 år, fra 1973 til 1998, drev han sammen med sin hustru to ulveparker på Lolland, senest Egholm Ulvecenter. Og der fik han rig lejlighed til at studere forskellen mellem ulve og almindelige hunde.

»Det overraskende er, at forskellen i virkeligheden er minimal. Man kan præge ulve, så de vænner sig til mennesker, og de kan blive praktisk taget lige så tamme og trofaste som hunde. Og de har det samme stærke ønske om at knytte sig til flokken, hvad enten det er til mennesker eller andre ulve. Den væsentligste forskel er, at ulve er mere neofobiske. Det vil sige, at de i højere grad frygter nye og uvante situationer. Hunde er typisk noget mere trygge ved ukendte situationer,« siger han.