22. januar 2010, 09:01

Når man passerer Blegdamsvej 17 i København, kan man godt skænke det en undrende tanke, hvad der egentlig foregår inde på Niels Bohr Institutet.

I disse dage stopper forbipasserende op og undrer sig tydeligvis over, hvad der foregår uden på det berømte fysikinstitut.

På den fredede facade er nænsomt opsat 96 diodelamper, som tændes og slukkes i et computerstyret lysshow, der samtidig er et liveshow direkte fra det fælleseuropæiske CERN-projekt i Geneve.

De dansende lysbuer på facaden viser med få minutters forsinkelse, hvordan partikler springer ud af kollisionerne i den store partikelaccelerator, LHC.

Lysskulptur

»Colliderscope« kaldes lysskulpturen, som er en satellitudstilling fra Esbjerg Kunstmuseum, skabt af Christian Skeel og Morten Skriver. Kunstværket er samtidig en repræsentation af, hvad partikelfysikerne iagttager med deres måleudstyr i Schweiz.

Læs mere på Colliderskopets egen hjemmeside: Colliderscope.nbi.dk

Ideen om lysshowet opstod oprindeligt under en fredagsbar på institutet, og den er båret igennem af bl.a. lektor emeritus Clive Ellegaard, der sædvanen tro for partikelfysikere ikke holder op med at arbejde, bare fordi han pensioneres.

Lysshowet har en direkte fødelinje af data fra partikelfysiker Troels C. Petersens forskningsprojekt omkring TRT-detektoren i CERN, som det danske institut har været med til at bygge:

- Vi ville gerne lavet noget på facaden, som kan give indtryk af, hvad vi laver, siger Troels C. Petersen, der foruden at fodre værket med data også har været med i overvejelserne med kunstnerne om, hvordan man bedst bruger lysdiodernes styrke, varighed og frekvens til at sige noget om partiklernes egenskaber.

En særlig partikel har fået sit helt eget mønster i lysshowet på Blegdamsvej. Hvis man som forbipasserende ser en lysbue, der langsomt fader frem på facaden, har en elektron passeret detektoren i CERN.

Det giver gevinstchance for de danske forskere.

På jagt efter elektroner

LHC er nemlig en proton-knuser, og hvis man husker sin fysikundervisning, kan protoner ikke splittes til elektroner. Derfor vil en elektron være tegn på, at noget »usædvanligt« er indtruffet. Og det kunne godt være en hilsen fra den gådefulde higgsboson, som er hovedformålet med det milliarddyre LHC-forsøg.

Der skal desværre mere end en enkelt elektron til, før man vil høre dem råbe bingo inde på instituttet. Men ved at måle tilstrækkeligt mange elektroner håber fysikerne at kunne påvise tilstedeværelsen af den teoretiske Higgsboson, som er den sidste elementarpartikel i fysikkens standardmodel, vi ikke har set i virkeligheden.

Læs mere om LHC og CERN: Nedtælling til Big Bang 2.0