Astronomisk tal er nu et tal

Astronomerne har vedtaget at ændre den astronomiske enhed, au, fra en udregning til et tal. Det vil næppe påvirke danskerens hverdag, men videnskaben bliver lidt bedre.

Populærvidenskabelig astronomilærebog fra 1870'erne viser jordens ellipseformede bane om Solen. Den faktisk afstand varierer fra 147 til 152 millioner kilometer.
Populærvidenskabelig astronomilærebog fra 1870'erne viser jordens ellipseformede bane om Solen. Den faktisk afstand varierer fra 147 til 152 millioner kilometer.

Den Astronomiske Enhed er en længde-enhed. Den svarer rundt regnet til afstanden mellem Jorden og Solen, og den bruges til at angive afstande inden for Solsystemet, ligesom kilometer bruges til at angive afstande på Jorden.

Merkur ligger således omkring 0,4 au fra Solen og Neptun ligger i gennemsnit 30 au fra Solen. Den inderste og den yderste planet i Solsystemet ligger altså henholdsvis under halvdelen og 30 gange længere væk end fra stjernen i midten, end vi selv gør.

Da vi indtil videre ser ud til at være alene i universet, har det ikke givet de store problemer at bruger en så enormt ego-centreret målestok for astronomiske afstande, men der er andre problemer med den astronomiske enhed, fx at det ikke er enkel sag at beregne afstanden mellem jorden og solen.

Da Jordens bane om Solen er ellipseformet, vil afstanden variere i løbet af året, og astronomerne har haft forskellige løsninger på at bestemme et tilnærmet gennemsnit. De senere år har afstanden været defineret som - tag en dyb indånding - "radius af en uforstyrret cirkulær newtonsk bane om Solen af en partikel med uendeligt lille masse, der bevæger sig med en gennemsnitlig bevægelse af 0,01720209895 radianer per dag (også kendt som Gauss' konstant, k)".

Foruden at være en stor mundfuld, er der væsentlige videnskabelige problemer med sætningen på grund af Einsteins relativitetsteori. Den giver til at begynde med ikke samme resultat, uanset hvor i solsystemet man beregner au. Og med tiden vil au ændre sig, når solen ændrer masse. Det er noget rod, og astrofysik er jo den videnskab, der gerne skulle fortælle os hvordan universet er opstået, hvordan det hele fungerer, og hvor vi er på vej hen. Helst uden slinger i valsen på måleenhederne.

Så ved sin nylige generalforsamling i Beijing besluttede Den Internationale Astronomiske Union enstemmigt, at au fremover skal defineres som det lidt mere mundrette 149.597.870.700 meter. Hverken mere eller mindre, og helt uden mellemregninger. Meteren er defineret med fysiske konstanter, som ikke ændrer sig efter hvor i verdensrummet man rejser hen eller hvor tung solen er.

Det ændrer ikke på årstidernes skiften  og at Solen står op i øst. Men det gør livet lidt lettere for førsteårs-fysikere og amatørastronomer, som skal lære et tal i stedet for en sætning. Og videnskabelige artikler slipper af med en lille risiko for tvetydig tolkning.

Sammen med vedtagelsen af et tal for AU har astronomerne vedtaget at skrotte Gauss' gravitationskonstant fra den astronomiske ordbog, og det vil nok gøre ondt på tilhængere af den tyske polymatematiker, der har lagt navn til konstanten.

Det blev også vedtaget, at den astronomiske enhed skal betegnes med "au", hvilket sikkert vil gøre ondt på franskmændene, som hidtil har haft deres "ua" eller "unité astronomique" som sideordnet anerkendt forkortelse. 

Læs Resolution 2B fra IAUs generalforsamling i Beijing 2012, (engelsk, PDF)

Tycho Brahe anslog afstanden til Solen til at være 8 millioner kilometer, og kort tid efter anslog Kepler den til at være 24 millioner kilometer, begge skød lang  under målet. Først i 1672 blev afstanden beregnet til de noget mere nøjagtige 140  millioner kilometer. Det skete da Giovanni Cassini sendte sin assistent over på den anden side af Atlanten for på nøjagtigt samme tid at måle vinklen til Mars. Udfra de to målinger beregnede Cassini Jordens afstand til Mars og ud fra den vores afstand til Solen, og det var kun 7 millioner kilometer forkert. Denne metode, parallaxe-metoden, har givet stadig mere nøjagtige målinger af au, og er først i nyere tid blevet overgået af direkte lasermålinger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.