Aborigineres DNA gemmer på fortiden

Den australske urbefolkning har levet isoleret på deres kontinent i titusindvis af år. Deres DNA viser vores tidlige udviklingshistorie og kan fortælle om nutidens arvelige sygdomme.

Urbefolkningen i Australien bærer måske i deres gener løsningen på gåden om, hvorfor nogle mennesker udvikler type 2-diabetes og andre livsstilsrelaterede sygdomme, mens andre kan bevare deres gode helbred trods usund kost og manglende motion.

De australske aboriginere blev med magt hevet ud af stenalderen i løbet af få generationer efter at have levet isoleret på deres kontinent i titusindvis af år. I dag lider op mod 60 procent af dem af sukkersyge. De kan ganske enkelt ikke tåle en moderne livsstil, og grunden ligger formentlig i deres enestående gener.

Desværre og forståeligt nok er de oprindelige australiere også enestående skeptiske over for senere tilkomne australiere, men en dansk professor har vundet deres tillid og håber nu at finde de ultimative sukkersygegener i aboriginernes DNA.

»Vi har intet at tabe, for vi er ved at dø. Vi er ekstremt udsatte for hjertesygdomme, for diabetes, for alkoholisme. I gamle dage var vores stammeældste over 50. I dag bliver man stammeældste som 40-årig, fordi så mange af os dør i utide,« siger Diane Logan, der som repræsentant for aboriginerne er på besøg i København som gæst hos professor Eske Willerslev fra Grundforskningscenter for Geogenetik.

Logan er formand for et af de 14 råd, der varetager aboriginernes interesser. Hun underskrev dokumentet, som i 2011 gav Eske Willerslev lov til at analysere DNA i en hårlok fra en fuldblods aboriginer fra Western Australia.

Hårlokken viste, at den australske urbefolkning nedstammer direkte fra mennesker, der udvandrede fra Afrika for 70.000 år siden, flere årtitusinder før den udvandringsbølge, der blev til nutidens europæere og asiater. Aboriginerne har levet isoleret på deres kontinent indtil for få hundrede år siden, så deres DNA trækker en uforstyrret linje tilbage til vores tidlige forfædre i Afrika.

Et enestående folkeslag

»Aboriginere er noget særligt. De deler skæbne med andre urbefolkninger med deres store sårbarhed over for sygdomme og den sunde skepsis over for vestlig videnskab. Men der findes virkelig ingen på hele Jorden som en aboriginer,« siger Eske Willerslev.

»De sidste fuldblods af vores folk er ved at dø, og der bliver ikke født flere,« siger Ivan Forrest, som også er på gæstevisit i København som repræsentant for aboriginerne. Hans mor er et af de såkaldte »stjålne børn«, som blev tvangsfjernet fra deres aboriginerforældre af den australske regering imellem 1869 og 1969. Det er stadig et blødende sår i Australien og et yderst kontroversielt debatemne.

»Min mor blev taget som lille og så aldrig sine forældre igen. Hun voksede op hos missionærerne og glemte sit sprog. Men nu er hun ved at blive dement, og så dukker alle de gamle børnesange og ord fra stammesproget op igen,« fortæller Forrest, som taler indtrængende om ikke at bære nag til nogen, uanset farve: »Mine egne børnebørn er rødhårede. Jeg elsker dem selvfølgelig alligevel«.

De to rådsmedlemmer er sammen med en historiker fra aboriginerrådet i Perth blevet inviteret til at se DNA-laboratoriet i København, hvor Eske Willerslev håber at komme i gang med nye projekter til undersøgelse af de mageløse aboriginere. Med deres tilladelse.

»Vi har så stor tillid til Eske, fordi han ganske enkelt spurgte os om lov, før han begyndte at forske i os. Det er vi ikke vant til,« siger Diane Logan, som hjemme i Australien vil arbejde for at få de sidste tilladelser igennem.

DNA-forskerne samarbejder om projektet med diabetesforskere fra Københavns Universitet: Professor Hans-Henrik Parving og Allan Vaag fra Rigshospitalet og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Metabolismecenteret ved sundhedsfakultetet.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.