40 års ensomhed for Månen

I dag for 40 år siden overlod de to sidste astronauter på Månen Jordens store satellit til sig selv.

NASA astronaut Eugene Cernan foretager et tjek af måneroveren under den sidste Apollo-mission, der lettede fra Månens overflade for nøjagtig 40 år siden.
NASA astronaut Eugene Cernan foretager et tjek af måneroveren under den sidste Apollo-mission, der lettede fra Månens overflade for nøjagtig 40 år siden.

I dag kl. 23.55 dansk tid for nøjagtig 40 år siden lettede Apollo 17-modulet "Challenger" fra Taurus-Littrow-dalen på Månen.

Om bord var astronauterne Eugene Cernan og Harrison Schmitt, som dermed blev de to sidste mennesker, der satte fod på Månen - og på et fremmed himmellegeme i det hele taget.

I modsætning til de to første astronauter på Månen, den nyligt afdøde Neil Armstrong og hans følgesvend Buzz Aldrin, er der ikke mange, der i dag erindrer sig de sidste mennesker oppe på Jordens satellit.

Men de lever begge i bedste velgående og burde egentlig hyldes og huskes for en formidabel indsats deroppe.

For det første hjembragte de mere materiale fra Månens overflade end nogen af de øvrige seks bemandede missioner - godt og vel 110 kilo i alt.

For det andet kørte de sammenlagt hele 36 km i den medbragte månebil og befandt sig på et tidspunkt mere end seks kilometer fra deres midlertidige hjem på Månen.

Endelig tilbragte de mere end 22 timer med at vandre eller køre rundt oppe i månedalen.

Harrison Schmitt var endda den første rigtige videnskabsmand på Månen. Han er uddannet geolog og medvirkede under måneopholdet sensationelt til at afsløre, at der havde været vulkanudbrud i Månens forhistorie.

Det var en enestående bedrift, men det var også med et vist vemod, at de to astronauter kunne vinke farvel til Månen, da de endelig lettede for 40 år siden.

For det var i bevidstheden om, at USA og NASA derefter ville overlade Månen til sig selv for i stedet at koncentrere sig om mere nærværende opgaver, herunder at opbygge rumlaboratoriet Skylab og indlede forberedelserne til rumfærgeæraen.

I alt lykkedes det for amerikanerne at landsætte 12 astronauter på Månen under de seks vellykkede Apollomissioner mellem 1969 og 1972.

Men bedriften kostede også 400.000 menneskers dybt professionele indsats og lagde en overgang i midten af 1960erne beslag på omkring én procent af USAs bruttonationalprodukt.

I dag forventer NASA, at mennesket vil vende tilbage til Månen omkring 2025 i forbindelse med opbyggelsen af en mindre månebase. Det ses som første skridt i retning mod det definitive skridt - en bemandet rejse til Mars.

Men i kulissen står de stadigt mere ambitiøse kinesere, som næste år ventes at landsætte deres første robotkøretøj oppe på vores lysende følgesvend knap 400.000 km ude i rummet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.