En kultur med hævn og gengældelse præger Filippinernes klaner og dynastier. Den brutale nedslagtning af mindst 57 civile bliver formentlig startskuddet til mere vold.
25. november 2009, 20:25
En brutal kultur med våben, grådighed og penge har i årtier forgiftet det politiske landskab i Filippinerne, hvor lokale politiske krigsherrer kæmper om politisk magt og de store indtjeningsmuligheder, som er knyttet til den.
Der er derfor kun få, som tror på, at der vil ske en opklaring af en barbarisk massakre på mindst 57 mennesker, som har rystet det sydøstasiatiske ørige.
Læs også: Massakre udløser nødret i Filippinerne
Massakre udløser nødret i Filippinerne
Tværtimod frygter mange, at det blot var de første drab forud for næste års nationale valg, hvor der kæmpes om både præsidentposten og guvernørtitler over hele landet.
- Volden eksploderer, hver gang der er valg, siger Samira Gutoc, som på vegne af regeringen er med til at føre fredsforhandlinger med bevæbnede muslimske grupper på den sydlige ø Mindanao.
121 dræbt i kongresvalg
Snesevis af mennesker dør under hver valgkamp, hvor private hære sommetider indgår i rivaliseringen mellem gamle politiske dynastier i det halvfeudale samfund. Myndighederne siger, at langt over en million ulovlige skydevåben er i hænderne på oprørsgrupper og militser, som opretholder lovløse tilstande i store dele af landet.
Forud for kongresvalget i 2007 blev mindst 121 mennesker dræbt, deriblandt et parlamentsmedlem, som blev skudt ned af en lejemorder ved et bryllup. I 2004 blev mindst 148 dræbt under valgkampen før det nationale valg.
Valgkampen op til næste års valg kan blive langt blodigere, da massakren i Maguindanao på den sydlige ø Mindanao var særligt ekstrem og ventes at udløse gengældelsesangreb.
- Politik på Mindanao handler om magt, og en politisk post er knyttet til personer og klaner. Politikerne er parate til blodsudgydelser for at blive på deres poster eller vinde dem. Gengældelse og hævn er en naturlig del af det politiske spil, siger Gutoc.
Læs også: 12 journalister massakreret i Filippinerne
Abhoud Syed Linga, som er ekspert i klanopgør og direktør for Instituttet for Bangsamoro Forskning, siger, at kampe mellem klaner og vendettaer komplicerer et muslimske oprør, som har hærget det sydlige Filippinerne siden 1970'erne og kostet over 150.000 mennesker livet.
- Nogle hævndrab strækker sig over generationer. Gengældelsesangrebene, der kan inddrage hele familier eller klaner, skyldes, at mange ikke tror på, at de kan få retfærdighed ved domstolene, siger Linga.
Forbyd private hære
Iagttagere siger, at regeringen i Manila må arbejde på at forbyde og opløse de private hære. Men så længe grundlæggende modsætningsforhold mellem rige godsejere og fattige bønder og daglejere holder liv i feudale dynastier, korruption, taknemmelighedsgæld og klanvælde vil det være vanskeligt for myndighederne at få dæmmet op for den politiske vold.
Præsident Gloria Arroyo siges at være politisk allieret med den gruppe, som mistænkes for at stå bag massakren. Ifølge politiet er Andal Ampatuan, som er med i Arroyos koalition, mistænkt. Han er søn af en magtfuld regional politiker, som har ydet præsidenten støtte ved tidligere valg.
Tidligere forsvarsminister Gilberto Teodoro har sagt, at Arroyo-regeringen må straffe gruppen bag massakren "uanset om de er politiske allierede eller ej".
/ritzau/Reuters
