Verdensmester på kvindernes 800 meter distance, Caster Semenya, er afsløret som halv mand, halv kvinde. Det Internationale Atletikforbund har aldrig før haft en sag som denne.
11. september 2009, 07:46 – opdateret 11. september 2009, 08:10
Hun er verdens hurtigste kvinde på 800 meter distancen. Eller er hun?
Sydafrikanske Caster Semenya vandt i sidste måned på imponerende vis guld til VM i Berlin, men nu har Det Internationale Atletik Forbund (IAAF) offentliggjort hele nye test- og undersøgelsesresultater, der viser, at den kun 18-årige Semenya både har kvindelige og mandlige kønsorganer.
Teknisk set er Semenya derfor hermafrodit. Hun producerer betydelig større mængder af det mandelig kønshormon testosteron end sine kvindelige konkurrenter. En klar sportslig fordel. Den sensationelle nyhed slap ud i går aftes efter at Semenya har givet omfattende blod- og kromosomtest til både IAAF og Det sydafrikanske Atletikforbund.
Kæmpet mod beskyldninger
Caster Semenya har hele sin sportslige karriere kæmpet mod antydninger og halve beskyldninger om, at hun var heftig dopet på grund af sit maskuline udseende, men nu viser det sig, at den 18årige kvindes udseende og løbeevner har nogle klare biologiske forklaringer.
Hos IAAF var der i går ikke klarhed over, hvordan de vil tackle sagens videre forløb. Men i atletikkredse lyder en af mulighederne at Semenya kan beholde sin guldmedalje, men at nummer 2, Janeth Jepkosgei fra Kenya, får en guldmedalje nummer to.
- Denne her sag er et medaljespørgsmål og ikke et spørgsmål om doping og bevidst snyd, lød det i går kortfattet og diplomatisk fra IAAAF-talsmand, Nick Daves, til Sydney Morning Herald.
IAAF har ikke klare procedurer for den her slags sager erkender Nick Daves:
- Der er ingen automatisk diskvalifikation eller sletning af tidligere resultater i en sag som denne
































