16. marts 2010, 22:02 – opdateret 16. marts 2010, 22:30

WASHINGTON: Da McDonald's for alvor begyndte at vokse i 1960erne, var den gennemsnitlige cola, som kunderne købte, under en kvart liter - i dag er den på næsten to-tredjedele liter. Det er bare en af de indikationer, som USAs sundhedsmyndigheder bruger for at forklare, hvorfor fedmen vokser så voldsomt.

Det er foruroligende tal, som nyhedsmagasinet Newsweek netop har fremlagt: I 1990 var lige under hver femte amerikaner enten overvægtig eller decideret fed. I dag er det mere end hver fjerde. Endnu værre for børn: Der er nu tre gange så mange overvægtige og fede teenagere som i 1980. Selv blandt babyer er fedmen i vækst - mere end hver tiende er allerede for tyk, inden han eller hun når sin tre-års fødselsdag.

Konsekvenserne af den galopperende fedme vil plage USA i de årtier, understreger eksempelvis den amerikanske diabetes-organisation:

Flere får livsstilssygdomme

Teenagere og unge i 20erne og 30erne vil lide af sygdomme, der hidtil har været forbeholdt ældre - som for eksempel højt blodtryk, for højt kolesteroltal, sukkersyge, for tidlig død, lavt selvværd og risiko for unødvendige depressioner.

En ud af tre, der blev født i 2000, vil således udvikle sukkersyge, anslår organisationen. Allerværst blandt USAs minoriteter - sorte og latinske - hvor hver anden ventes at få sukkersyge. Fedmen er allerede så udtalt, at den mest hyppige hindring for at blive optaget i militæret nu er unge mænds høje vægt.

USAs førstedame, Michelle Obama, har kastet sig ind i kampen for at bremse og vende fedmeepidemien. Præsidentfruen har under stor opmærksomhed plantet en køkkenhave ved Det Hvide Hus, hun har understreget behovet for mere motion blandt børn, og hun har belært forældre om deres ansvar.

»Midt mellem det daglige pres for at få økonomien til at hænge sammen og det voldsomme stress i hverdagen er vores børns velbefindende desværre gået tabt. Men det har ikke altid været på den måde: Da mange af os voksede op, levede vi på en måde, der sikrede, at de fleste af os holdt en rimelig sund vægt. Vi gik i skole hver dag, vi løb rundt i frikvarteret, i gymnastik og efter skole i timevis, inden vi spiste hjemmelavet mad, hvor der altid synes at være grøntsager på tallerkenen,« skriver Michelle Obama i Newsweek.

Fastfood, biler og TV

I dag, understreger hun, er det anderledes. Gåturen til skole er afløst af passiv transport i bil eller bus. Eftermiddage efter skole går med TV, videospil og internet. Familiemåltidet er i mange travle familier afløst af fastfood. Idræt er i dag nærmest hevet ud af skoledagen, fordi man har prioriteret indlæring af især læsning og regning så dramatisk højere. Det er ikke børnenes skyld, påpeger førstedamen, men derimod forældrene og samfundet.

Kun få lande har en federe befolkning end den amerikanske - mest østater i Stillehavet - men, som man siger, alt er som bekendt større i Amerika. Det gælder ikke mindst portionerne. Den sodavand, som eksempelvis 7-Eleven sælger flest af i dag - med navnet: 'Det Store Skyl' - er på næsten en liter. Den mest populære menu på Burger King - en whopper med pommes frites og cola - er på 1.700 kalorier. I Danmark anbefales et dagligt kalorieindtag på 2.000 for kvinder og 2.500 for mænd! Næsten alle amerikanske skoler serverer rædselsfuldt fede retter til børnene i deres spisefrikvarter, og de fleste har opstillet automater med slik, sodavand, chips og kager.

Hvad skal der til for at ændre adfærden? Myndighedernes svar er enkelt: For det første skal sund mad være tilgængelig overalt. For det andet skal skolerne igen opprioritere idræt. For det tredje skal skolemaden være et forbillede og ikke et lavpunkt. For det fjerde skal forældre tage sig sammen og hjælpe deres børn. Så nemt - og dog så svært.