USA begrænser fri abort

Amerikanske lovgivere har for første gang, siden svangerskabsafbrydelse for 30 år siden blev gjort lovligt, forbudt en bestemt type sen abort. Aborttilhængere frygter, at det blot er første skridt mod et totaltforbud.

NEW YORK

Få emner kan bringe amerikanske følelser i kog som abort. Og siden abort blev lovligt i 1973, har aktivister forsøgt at få retten omstødt igen.

Nu kan det være, at det lykkes. USAs Senat vedtog i denne uge et forbud mod en procedure, der kun bruges ved abort efter 20 uger, den såkaldte »dilation og ekstraktion«. I forvejen har Repræsentanternes Hus vedtaget det samme, og præsident Bush har erklæret sig som tilhænger af forbudet. Han sagde i går, at han så frem til at skrive den nye lov under, hvilket ventes at ske meget hurtigt.

Modstandere af abort kalder metoden »delvis fødsel«, fordi de mener, at en så sen afbrydelse af en graviditet i realiteten er en tidlig fødsel med den hensigt at slå barnet ihjel.

De betragter med andre ord aborten som mord.

»Den lovgivning, vi lige har vedtaget, vil redde liv,« sagde senator Bill Frist, der leder den republikanske gruppe af senatorer.

Brugen af metoden er dog ret sjælden. Ifølge Alan Guttmacher Institute, en socialpolitisk tænketank, finder kun fem pct. af aborterne i USA sted efter 16 uger. Den omstridte procedure menes kun at anvendes ved 0,04 pct. af de ca. 1,2 mio. årlige aborter i landet, hvilket vil sige i få hundrede tilfælde pr. år.

Ikke desto mindre er proceduren blevet omdrejningspunkt i den standende abortdebat i USA. Aborttilhængere har til hensigt at bekæmpe det nye forbud og vil forsøge at få det omstødt i retssalene. De mener, at »dilation og ekstraktion« stadig skal være muligt, hvis kvindens liv afhænger af det. Det åbner den nye lov ikke mulighed for.

Amerikanske retssale har ofte stor betydning i landets lovkompleks - det var f.eks. også en domsafgørelse, Roe versus Wade, som i 1973 etablerede retten til abort. Siden har sagens genstand fra dengang i øvrigt skiftet mening. Norma McCorvey, som var den anonyme »Jane Roe« i den skelsættende retssag, er i dag genfødt kristen og arg abortmodstander.

Uanset hvad der sker med den konkrete lov, der nu er vedtaget, vil slagsmålene om abort ikke gå væk. Med det republikanske parti dominerende i såvel det Hvide Hus som i Repræsentanternes Hus og i Senatet, har abortmodstandere længe ventet et anslag mod abort, anført af partiets højrøstede og indflydelsesrige »pro-liv« fløj.

»Denne lov (...) er endnu et skridt i planen om at forbyde alle aborter,« sagde National Organization for Women i går i en kommentar.

Det er muligt, at det lykkes for aborttilhængerne at få loven omstødt. Men rent politisk er sagen en vinder for præsident Bush og hans parti. Ifølge en meningsmåling foretaget i juli for ABC News går 62 pct. af amerikanerne ind for et forbud mod den sene abortprocedure. Kun 20 pct. mener, at den fortsat skal være lovlig. Derimod stiller sagen sig anderledes, hvis republikanerne skulle finde på helt og aldeles at omstøde retten til fri abort.

En holdningsundersøgelse i januar fra NBC News og Wall Street Journal viser, at kun ni pct. af USAs befolkning ønsker, at abort »altid skal være ulovlig«.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.