5. marts 2010, 22:15

Regeringen kalkulerer med at tage 300 millioner kroner af u-landsmidlerne og bruge dem til klimaindsatser i udviklingslandene.

Det oplyser udviklingsminister Søren Pind (V), der dog afviser kritikken fra oppositionen og u-lands- og miljøorganisationerne, som beskylder regeringen for løftebrud.

»Der kan blive tale om, at vi i de kommende to år omprioriterer 300 mio. kr. fra anden udviklingsbistand til klimarelaterede udviklingsprojekter. Det er imidlertid et faktum, at Danmark forbliver i den absolutte bistandstop og er et af de få lande i verden, som mere end lever op til FNs mål om mindst 0,7 pct. af BNI i bistand,« siger Søren Pind.

I sluterklæringen fra klimatopmødet i København i december står der klart og tydeligt, at de rige landes klimabistand til de fattige lande skal være »nye og additionelle« penge. Klimabistanden må ikke finansieres ved hjælp af de penge, som de rige lande har afsat til almindelige u-landsprojekter.

Løftebrud

Det blev også understreget af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under topmødet, og det er derfor, at regeringen beskyldes for løftebrud.

Men Søren Pind mener ikke, at man kan skelne mellem traditionelle u-landsprojekter og projekter, der hjælper u-landene med at modstå klimaforandringerne.

»Klimabistand er udviklingsbistand. Desuden bliver vi nødt til at holde os for øje, at der aldrig har været en entydig og fælles forståelse af, hvordan begrebet »ny og additionel« skal defineres. Heller ikke under tidligere drøftelser af udviklingsfinansiering,« siger udviklingsministeren, der mener, at »diskussionen ikke kun bør handle om additionalitet, men også om, at andre rige lande indfrier deres løfter om øget bistand.«

»Hvis alle andre donorlande leverede samme andel som Danmark, så ville der hvert år være 200 mia. dollar mere til udviklingslandene end i dag. Det er da værd at tænke over,« siger Søren Pind.

Ifølge Connie Hedegaard (K) - EUs klimakommissær og Danmarks tidligere klimaminister - bør alle de rige lande, også Danmark, efterleve løftet om, at klimastøtten lægges oven i u-landsbistanden.

»Det er en klar forventning hos modtagerlandene, at det er nye og ekstra penge, vi taler om, så de ikke indirekte selv betaler,« fastslår Connie Hedegaard i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

Det er Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, enig i.

»Danmark er fortsat formand for de internationale klimaforhandlinger, og regeringens løftebrud gør det nu endnu sværere at få en aftale med u-landene,« siger Jeppe Kofod.

Det afviser klimaminister Lykke Friis (V), der står i spidsen for klimaforhandlinger frem til efteråret.

»Vores forhandlingsposition er ikke påvirket af det her. Det er en teknisk diskussion, og i øvrigt er der ikke en entydig definition af, hvad nye, additionelle midler er. Det afgørende er at få pengene ud at arbejde,« siger Lykke Friis.