En svensk undersøgelse viser, at tomatgener kan bruges i kampen mod kræft. Tomatens gener forstørrer kræftcellerne, som dermed dræber sig selv.
26. marts 2010, 07:04
Røde, saftige tomater kan i fremtiden mere end at smage godt. Ifølge en svensk undersøgelse kan tomaternes gener nemlig bruges i kampen mod kræft. Det skriver den svenske avis Sydsvenskan.
Forskere fra Lunds Universitetet har påvist, at tomatplantens gener kan ødelægge kræftceller.
- Tomatgenerne virker på kræfcellerne som et selvmord, siger professor Jure Piskur, der er en af lederne bag undersøgelsen.
Læs også: Kvinder lider unødigt af brystkræftscreening
Læs også: Danske planteforskere til kamp mod kræft
Det er en kombination af tomatgenerne og AZT-medicin, som bruges mod HIV, som gør, at tomatgenerne eksploderer og dræber kræftcellerne i svulsten. Midlet sprøjtes direkte ind i kræftcellerne.
- Vi har testet hundredvis af forskellige organismer med hundrede forskellige former for medicin. Men den bedste kombination er tomatgenet og AZT-medicin, siger Piskur.
Læs mere: D-vitaminer gavner immunforsvaret - Danmark
Læs mere: Usund mad kan narre dig i fremtiden
Den første registrerede genbaserede behandling af kræft blev lanceret for nogle måneder siden i Finland. Indtil videre har genterapi ikke kunnet helbrede kræft, men kun sænket udviklingen af sygdommen.
/ritzau/TT
































