19. juli 2008, 18:00 – opdateret 19. juli 2008, 20:06

GUDERMES: På et kæmpeskilt i lufthavnen byder han velkommen med en buket lyserøde roser. Langs indfaldsvejene smiler hans skæggede ansigt ned fra hver anden lygtepæl. Og inde i byen, henne på Kadyrov-boulevarden, kan man møde medlemmerne af »Kadyrov-klubben«, hans officielle fanklub, hvis medlemmer promenerer i sorte T-shirts dekoreret med hans portræt.

Der er ikke længere megen tvivl om magtforholdene i det krigshærgede Tjetjenien. Den 31-årige Ramsan Kadyrov, der blev indsat af Moskva for at »normalisere« regionen, har i dag sikret sig næsten total dominans. Hans rivaler er sat ud af spillet, tavse, forsvundne eller døde. Der er ikke længere en fungerende opposition i Tjetjenien. Ikke ud over de væbnede oprørere i bjergene, separatisterne, som Vladimir Putin hyrede Kadyrov til at bekæmpe.

Men selv over for de væbnede oprørere har Kadyrovs brutalitet haft en virkning. Hans styrker slår hårdt ned på deres familier og mistænkte sympatisører i landsbyerne.

Samtidig har han med løfter om både tilgivelse og lønsedler sluset tusindvis af tidligere oprørere ind i sine egne sikkerhedsstyrker. I dag er det Kadyrovs skæggede geværmænd, der hænger på gaderne og de i små cafeer, hvor de drikker tyrkisk kaffe, mens deres geværer står lænet op ad væggen.

Men Kadyrovs turbokarriere huer ikke de russiske generaler. De er offentligt begyndt at tvivle på hans loyalitet, især efter en række drabelige magtkampe mellem de væbnede styrker i Tjetjenien. I løbet af foråret er flere blevet dræbt i sammenstød mellem Kadyrovs personlige hær og tjetjenske ledere af den såkaldte Østbataljon.

Bataljonen er den sidste tjetjenske militærenhed, der ikke er under Kadyrovs kommando men i stedet nært knyttet til det russiske forsvarsministerium. Mange udlægger derfor rivaliseringen som det seneste forsøg på at svække Moskvas indflydelse i Tjetjenien.

»Ramsan Kadyrov opfører sig som en middelalderlig khan (centralasiatisk hersker, red.),« sagde Andrej Saveljov, en russisk parlamentariker for nylig.

Præsidentens zoo
I den tjetjenske by Gudermes, hvor den Moskva-loyale bataljon har hovedkvarter, bygger Kadyrov endnu et trodsigt bevis på sin magt. Mellem de grønne bakker skyder et nyt præsidentpalads i vejret omgivet at mure beklædt med pigtråd.

To arrigt udseende stenløver byder velkommen til det borglignende kompleks, der har både middelalderlige spir, enorme jernporte og tungt bevæbnede vagter. Inden for murene har Kadyrov ladet sin egen zoologiske have opføre. Komplet med løver, tigre, bjørne, pumaer og leoparder.

»Præsidenten kan godt lide katte,« nikker Kadyrovs dyrepasser, der viser rundt mellem de rastløse kattedyr i de små grønmalede bure.

Bag dyrehaven strækker en gangbro sig ud i en stadig tørlagt sø, hvor et kunstigt bjerg med et vandfald er under konstruktion. Det hele ligner en 12-årig drengs fantasi om et drømmehus.

Ramsan Kadyrov selv var 16 år, da han havde kommando over sin første hærenhed, der kæmpede for oprørsstyrkerne mod russerne. Men det var før han skiftede side, da den anden tjetjenske krig brød ud i 1999. Sidste år blev Ramsan Kadyrov udnævnt til tjetjensk præsident af Vladimir Putin.

»Putin er skøn. Han er mit forbillede,« har Kadyrov sagt om den tidligere præsident og nuværende russiske premierminister.

Personkult
Kadyrov erklærer gerne offentligt, at Tjetjenien er en del af Rusland. Men samtidig er han allergisk over for enhver indblanding fra Moskva. Han har forlangt hurtigere tilbagetrækning af de russiske styrker fra Tjetjenien og større del i olieindtægterne. Han har udført »politiaktioner« flere hundrede kilometer fra Tjetjenien og har opbygget en allestedsnærværende personkult omkring sig. Samtidig har han indført dele af islamisk lovgivning, herunder påbudt offentligt ansatte kvinder at bære tørklæde – i strid med russisk lov.

Den selvstændige linje har skaffet ham en vis opbakning blandt tjetjenere, der stadig associerer Rusland og alt russisk med de blodige krige, der formodes at have kostet mere end 100.000 tjetjenere livet.

»Det bedste, Kadyrov har gjort, er at smide russerne ud. Vi ser dem næsten ikke længere,« siger 45-årige Islam Isajev, der sælger aviser og chokolade på det lokale marked i den tjetjenske hovedby Grosnyj.

Ifølge nogle analytikere har Kadyrov således ad bagdøren opnået mere uafhængighed, end det separatistiske Tjetjenien havde før krigene i midten af 1990erne.

»Tjetjenien er ikke i praksis en del af Rusland. Det er Kadyrovs egen stat. Den eneste integration, der finder sted, er integrationen mellem den korrupte tjetjenske elite og den korrupte russiske elite,« siger Sergej Markedonov, der er forsker på det russiske Institut for Politisk og Militær Analyse.

Skødehund
Det samme har enkelte tjetjenske politikere også for første gang turdet sige højt på det seneste.

»Det er muligt, at vi ikke har indset det endnu. Men måske har vi nu fået den selv samme selvstændighed, vi kæmpede for i alle disse år,« sagde den tjetjenske parlamentariker Magomed Khanbijev, der er tidligere forsvarsminister i oprørernes regering og nu Kadyrov-loyalist.

Den udlægning afviser oprørerne, der stadig lancerer talrige nålestiksangreb fra bjergene. De kalder Kadyrov for Moskvas »skødehund«.

Heller ikke menneskeretsgrupper er optimistiske på vegne af de krigsplagede indbyggere i Tjetjenien.

»Jeg tror ikke, at nogen bliver gladere, hvis det er et tjetjensk regime, der hersker med vold og undertrykkelse, end hvis det var et russisk,« siger Tanja Loksjina fra Human Rights Watch.

Kadyrov anklages for at have beordret tortur og forsvindinger af sine egne landsmænd. Hvor det tidligere var russiske tropper, der stod for overgrebene, er det i dag primært Kadyrovs styrker, der står bag, rapporterer menneskeretsgrupper.

Ramsan Kadyrov selv er klar over, at han har mange fjender. Vejene spærres af, når hans kortege af Mercedes-biler, Lexus-firehjulstrækkere og blinkende politivogne drøner gennem Tjetjeniens byer. Som en sikkerhedsforanstaltning har Kadyrovs bil nu en tvilling med samme nummerplader og en Kadyrov-dobbeltgænger bag rattet.

»Alt afhænger af én mand. Hvis det mindste går galt – hvis oprørerne har held til at myrde Kadyrov, eller hvis Kadyrovs loyalitet skifter – kan det kaste regionen ud i virkeligt kaos. Jeg er bange for, at Rusland har skabt en slags monster, det ikke kan kontrollere,« siger Svante Cornell, en mangeårig kender af Tjetjenien og forsker ved Johns Hopkins University.

»Ruslands politik er tilsyneladende at lade Kadyrov gøre, hvad han vil i Tjetjenien, så længe det forbliver roligt på overfladen«, siger Svante Cornell.