Katastrofens omfang i Myanmar vokser. Kun 10 procent af de nødlidende har modtaget hjælp, lyder vurderingen fra FN. Samtidig med at juntaen afviser udenlandske hjælpearbejdere vokser risikoen for udbrud af epidemier
9. maj 2008, 09:23
Der er akut behov for rent vand, mad og telte til de op mod to millioner ofre for cyklonen Nargis hærgen i Myanmar (Burma). Røde Kors og Unicef er inde i landet, men de lokale nødhjælpslagre er ved at slippe op og epidemier truer.
Kun 10 procent af de nødstedte har modtaget hjælp, vurderer FN.
- Alt vand bliver forurenet ved den type oversvømmelser. Latriner og kloakker løber over, og på de billeder, der er sluppet ud, kan man se, at der flyder døde dyr og desværre også menneskekroppe rundt, så der er en overhængende fare for udbrud af for eksempel tyfus, siger Hans Beck Gregersen, pressechef for Dansk Røde Kors, der har to danskere i Burma, hvor den ene er generalsekretær Anders Ladekarl.
Organisationens folk i området melder allerede om diarré og malaria hos børnene. Et fly med vandrensningstabletter fra Unicefs danske lager forventes at lande senere fredag. Det dækker behovet for rent vand til 200.000 mennesker i en uge.
Også Røde Kors har fly ladet med forsyninger parat til at flyve ind, men belært af de hidtidige erfaringer med det lukkede regime, tør pressechef Hans Beck Gregersen ikke sige, hvornår de får lov til at lande.
Det er fortsat svært at få både landingstilladelser og visum til nødhjælpsarbejdere.
Militærregimet insisterer på at fordele nødhjælpen, men det afviser de internationale organisationer, fordi de frygter, at den så ikke når frem til ofrene.
En stor bakteriebombe
FN har på møder med Røde Kors' folk oplyst, at mindst 1,3 millioner mennesker og op mod 1,9 millioner er berørt af katastrofen, mens mellem 63.000 og 100.000 mennesker er omkommet.
Unicef har 130 mand i landet, der har delt nødhjælp ud fra lokale lagre, men de er ved at slippe, så der er behov for en luftbro med forsyninger, fastslår unicefs informationschef Karin Aaen.
Så sent som fredag sagde landets militærjunta, at den gerne vil modtage nødhjælpen, men at internationale nødhjælpsarbejdere og journalister ikke er velkomne.
- Hvis der ikke kommer massive mængder af nødhjælp ind i landet meget hurtigt, så frygter vi, at børn vil dø i endnu større omfang efter katastrofen end under selve katastrofen, fordi hele området er en stor bakteriebombe, og vandet er livsfarligt at drikke, siger Karin Aaen.
