Sverige: Tyrkiet begik folkedrab

Tyrkernes massakrer på armeniere i 1915, hvor så mange som to en halv millioner mennesker kan have mistet livet, var folkedrab, fastslår det svenske parlament.

Sveriges parlament, Rigsdagen, har besluttet at betegne tyrkeres massakrer på armeniere under Første Verdenskrig som folkedrab.

Med sin beslutning går Rigsdagen imod en anbefaling fra den svenske regering.

Det er den rødgrønne opposition, der har foreslået, at massakrerne i forbindelse med sammenbruddet af det ottomanske rige skal klassificeres som folkedrab.

De borgerlige partier i Sverige har afvist forslaget med henvisning til, at politikere ikke skal skrive historien. Men en række borgerlige rigsdagsmedlemmer stemte sammen med oppositionen.

Ifølge forskere kan op imod 2,5 millioner mennesker have mistet livet i forbindelse med massakrerne.

Tyrkiet afviser på det kraftigste, at der var tale om folkedrab.

/ritzau/FNB
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.