Store udviklingslande som Kina og Indien afviser målet om, at den globale opvarmning højest må være to grader. Det er ellers et af målene ved klimatopmødet.
2. december 2009, 17:50 – opdateret 2. december 2009, 18:10
De store udviklingslande Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika trækker i klimabremsen.
Europæiske diplomater siger, at de fire lande i et dokument rent ud erklærer, at de er imod at sætte et mål om, at den globale udledning af drivhusgasser skal toppe i 2020, og at målet skal være at begrænse den globale opvarmning til to grader celcius.
Landene har lavet det fælles dokument op til forhandlingerne på klimatopmødet i København.
- Det er et defensivt papir. Det afstikker røde linjer, siger en diplomat, der har set dokumentet.
/ritzau/Reuters
































