Spionerne møder overvågningssamfundet

Dramaet om mordet på Hamas-lederen al-Mabhouh i Dubai er en fængslende, blodig og nervepirrende beretning. Den indvarsler en ny æra i spionernes historie og kan kaste lange skygger over Israels berømte efterretningsvæsen, Mossad.

TEL AVIV: Agenter fra det israelske efterretningsvæsen, Mossad, har i et halvt århundrede uden synderligt besvær penetreret arabiske og europæiske hovedstæder i sindrige missioner, der målrettet har dræbt Israels fjender. Der har været i dusinvis af succesrige operationer fra drabene på propalæstinensiske militante i Paris, Beirut og Athen som svar på gidseldramaet i München i 1972 til en bombeeksplosion i Damaskus i 2008, der eliminerede den berygtede shiamuslimske Hizbollah-leder Imad Mughniyeh.

Men næppe nogensinde har en operation tiltrukket sig så massiv global opmærksomhed og været genstand for så åbenmundet kritik som mordet på Hamas-lederen Mahmoud al-Mabhouh i værelse 130 på Al Bustan Rutana Hotellet i Dubai 20. januar.

Fra respekt til farce

Mossads operationer er ellers sædvanligvis omgivet af den højeste professionalisme og ekstreme diskretion. Da det i 2008 lykkedes agenter at infiltrere Tanzim Kafr Susa-kvarteret i det fjendtlige Damaskus og placere sprængstof og 3.000 metalfragmenter under en sølvgrå SUV, som Mughniyeh senere satte sig ind i, udløste det dyb beundring og respekt blandt såvel venner som fjender. Selv om Israel som sædvanlig aldrig direkte har taget ansvar for Mughniyeh-operationen, fik den efter en mere dunkel periode Mossad til at genindtage sin afholdte plads som et af verdens mest drevne og effektive efterretningsvæsner.

Ganske anderledes har reaktionen været på Mabhouh-mordet, der indvarsler en ny efterretningsæra og for mange eksperter at se kan være den sidste operation af sin art. Brugen af CCTV-kameraer og biometriske identifikationsmetoder skaber nye regler for efterretningsoperationer, som Mossad skandaløst enten har valgt at overse eller ikke har forestillet sig, at Dubai-styret mestrede.

Alverdens forsider har de sidste dage været en nærmest farceagtig fremvisning af ansigterne på tophemmelige agenter, hvis liv på et splitsekund kan lægges i ruiner, hvis de genkendes eller pågribes af andre lande. Da Mossad-agenter i 1986 bortførte Mordechai Vanunu, der havde lækket Israels atomhemmelighed, var det sensationelt, at agenten, der forførte ham, var en blond kvinde. I dag har ansigtstræk på 11 israelske agenter i dagevis floreret i pressen, efter Dubais politi offentliggjorde dem.

Enhver, der planlægger fremtidige operationer, vil nøje skulle overveje, om missionen er eksponeringen, ydmygelsen og furoren værd.

Åbenlyst og klodset

Mange kommentatorer og eksperter mener, at missionen er Mossads hidtil største fadæse, som vil kaste lange skygger over efterretningsorganisationen.

»Således kom det frem, at det superprofessionelle Mossad, der formodentlig agerer som en sofistikeret hightech organisation, ikke er andet end et gammeldags bureau, som i foruroligende grad er amatører,« skriver Nehemia Shtrasler, der er kommentator for den liberale avis Haaretz.

»Det store hit-team efterlod så mange spor, at det ville have været næsten umuligt for selv en blind detektiv ikke at finde dem,« pointerer han.

En tidligere diplomat Alon Liel udlægger operationens effekt således:

»I det nuværende klima vil sporene i Dubai sandsynligvis føre til meget alvorlig skade på Israels internationale position.«

Internationalt er det mest skadelige i operationen indtil videre, at den har gjort adskillige lande rasende over, at Mossad har anvendt britiske, franske, tyske og irske pas til at få agenterne ind i Dubai.

Står skoleret

Israelske diplomater har de seneste dage stået skoleret og er blevet afkrævet en forklaring i de respektive lande. Mest glødende virker Storbritannien, hvis udenrigsminister, David Miliband, betegner misbrugen af britiske pas som »en skandale.« Mest vidtgående er Dubai, der forudser, at de vil finde så fældende beviser på, at Mossad har udført drabet, at emiratet vil kunne søge en international arrestordre på Mossads chef, Meir Dagan.

De fleste israelske eksperter vurderer imidlertid, at de europæiske allierede ikke for alvor vil drage konklusioner om missionen, fordi de mildest talt ikke beklager, at den Hamas-militante leder ikke længere kan agere bindeled mellem Iran og Hamas og smugle våben ind i Gaza-striben.

Men det ændrer ikke billedet af, at operationen for mange at se fremstår utroligt klodset.

Da Mossad sidst blev hængt ud for en mission, som ryddede forsider overalt i verden, var det i 1997, hvor efterretningsvæsnet forsøgte at få ram på Khaled Mashal - den samme Hamas-leder, som nu truer med at hævne mordet på Mabhouh - ved at sprøjte gift ind i hans øre. Jordans konge blev så rasende over angrebet, at Israel måtte sende antigift, som vakte Mashal tilbage til livet. Operationen slog fejl, men dens raffinement og sofistikation var af høj karat.

Anderledes vurderes Mabhouh-mordet:

»Hvis Dubai-mordet er Israels arbejde, som udenlandske kilder hævder, så er det en mystisk historie, for ikke at sige en sjusket en,« lyder det fra en anden førende politisk kommentator, Yoel Marcus.

Andre hæfter sig ved, at agenterne valgte at bo på store hoteller midt i byen, og alle forlod hotellet just efter mordet, efter de havde talt i mobiltelefoner - der er nemme at spore. Læg dertil brugen af syv intetanende, »uskyldige« israeleres identitet. Israelere, der er rødglødende af raseri og truer med at sagsøge staten Israel.

Mission er en succes

Men kritikken ændrer ikke ved, at operationen af mange eksperter alligevel udlægges som en succes, der i snæver forstand præcist har indfriet sine mål.

»Det er svært at kalde denne operation en fiasko,« konkluderer den ledende israelske avis Haaretz. »Operationens mål blev nået.« Morderne kom uskadt hjem, bortset fra to palæstinensere, der tilsyneladende hjalp det israelske team. Ja, de blev fotograferet, men det er et udfald, de må have kalkuleret med. Og billederne viser deres ansigter i maskeret form med falske briller, skæg og hårfarver, der vil gøre det svært at genkende dem.

Er denne sag et hårdt slag mod Hamas? Så afgjort. Det vil tage organisationen tid at genbesætte den afgørende post med kontakten til Irans Revolutionsgardes Al-Quds styrke, som kan forsyne Gazastriben med sofistikerede våben. Mabhouh var øjensynligt på vej til Sudan for at klargøre en smugleroperation fra Iran til Gaza via Sudan og Egyptens Sinai-ørken. Operationen skaber opmærksomhed omkring smuglerruten og udstiller Hamas-organisationens sårbarhed.

Vil Hamas kunne genopbygge sin styrke? Bestemt. Måske ligefrem over så kort et interval som et par måneder. Mange mener ligefrem, at Hamas’ styrke og kapacitetsopbygning, der i 2007 førte til, at de tog magten over Gaza - og dermed nu som den eneste terrororganisation i verden har regeringsmagten over et landområde - kan føres tilbage til den fejlslagne mission mod Khaled Meshal i 1997, hvor Jordans konge Hussein pressede Israel til at udlevere både spirituelle og militante Hamas-ledere.

Operationen rejser som andre drabsmissioner derfor ultimativt stadig spørgsmålet, om denne type mission på sigt betaler sig - og gør det med denne operations høje pris mere lysende og overhængende.

Israel har endnu ikke udviklet en klar doktrin vedrørende sine omdiskuterede målrettede drab - en doktrin, der nu er mere påkrævet end nogensinde.