Sejr med torne til Putin

Putins støtteparti høster som ventet en lammende sejr i Ruslands kontroversielle parlamentsvalg. Men oppositionspartierne nægter at acceptere resultatet.

MOSKVA: Putin får ikke bare ét støtteparti i det russiske parlament. Han får tre.
Til sammen står det dominerede parti »Forenet Rusland« og to mindre Putin-loyale partier til knap 80 procent af stemmerne. Det viser de foreløbige optællinger fra gårsdagens parlamentsvalg i Rusland.

Til gengæld står de traditionelle liberale partier for første gang siden 1993 til at ryge helt ud af Ruslands lovgivende forsamling. Som det eneste Putin-kritiske parti kæmper kommunistpartiet med 11 procent af stemmerne sig op over den forhøjede spærregrænse på syv procent.

Men fra første minut blev der sat spørgsmålstegn ved de officielle tal, der tikkede ind på Ruslands statskontrollerede TV-kanaler. Kommunistpartiet fastholder, at deres egne exit polls viser helt andre resultater og lovede prompte at udfordre valghandlingen ved landets forfatningsdomstol.

»Valget er det mest udemokratiske i Rusland historie,« sagde den tidligere vicepremierminister Boris Nemtsov fra det lille markedsliberale parti, Unionen af Højrekræfter.

Beskyldningerne har dog ikke forhindret landets største parti, »Forenet Rusland«, i at erklære sig for valgets suveræne vinder. Partiet står i exit polls og foreløbig optællinger til 61-63 procent af stemmerne og dermed over to tredjedele af de 450 pladser i det russiske parlament.

»Valget har bekræftet hovedtanken, at Vladimir Putin er nationens leder, at folket støtter hans kurs og at denne kurs vil fortsætte,« sagde formanden for Forenet Rusland, Boris Gryslov på russisk TV.

»Han vinder jo alligevel!«
Præsident Putin var nummer ét på partiets valgliste, men ventes ikke at tage plads i Dumaen, da han ifølge forfatningen ikke både kan varetage præsidentposten og sidde i parlamentet.

Valget kan imidlertid få stor betydning for hans politiske fremtid. Forenet Rusland har erklæret, at valget er en »folkeafstemning« om Vladimir Putin, der efter otte år ved magt er forpligtet til at træde tilbage efter præsidentvalget til marts.

Præsidenten selv har sagt, at et godt valgresultat for hans parti kan give ham en »moralsk ret« til at spille en politisk rolle fremover.

Yderligere to Putin-loyale partier står med hver 7-9 procent af de optalte stemmer til at få pladser i det kommende parlament. Lederen af partiet »Retfærdigt Rusland,« Sergej Mironov, har været en af de stærkeste fortalere for en tredje præsidentperiode til Putin, og også det ultranationalistiske »Liberaldemokratiske parti« støtter præsidenten.

»Jeg stemte på Putin. Han står for den rigtige kurs. Og han vinder jo alligevel,« forklarede Ljubov Sjetjakova tidligere på dagen uden for en skole i det vestlige Moskva, hvor hun afgav sin stemme.

Lystig russisk popmusik bragede ud fra udendørs højtalere på valgstedet. Flere mobiltelefonselskaber udsendte lørdag og søndag SMSer med opfordringer til at gå til valgstederne og stemme.

»Det er et stort cirkus. Jeg gider ikke se fjernsyn, når propagandaen kører fra morgen til aften,« sagde Sergej Kobilev, der stemte på det nationalistiske »Patrioterne Parti«.

Ingen konklusioner
De seneste ugers valgkamp har været domineret af Forenet Rusland, som har sat sig tungt på sendetiden på landets TV-kanaler og plastret de større byer til med enorme valgplakater. Ikke mange skridt fra den Røde Plads i Moskva er en 40 meter lang hotelfacade tapetseret med ordene »Moskva stemmer på Putin«.

»I mange regioner var det åbenlyst, at valget hverken var demokratisk, retfærdigt eller frit,« sagde lederen af kommunistpartiet, Gennadij Sjuganov.
300 udenlandske observatører holdt øje med valget langt de fleste udsendt af tidligere sovjetlande. Kun omkring hundrede var sendt af Nordisk Råds, Europarådets og OSCEs parlamentariske forsamlinger. OSCEs særlige korps af valgobservatører boykotter det russiske valg, fordi de få uger før valget ikke havde modtaget indrejsetilladelse.

Sent i går havde de udenlandske observatører endnu ikke draget konklusioner om valghandlingen. Men Hanne Severinsen, observatør fra Europarådets parlamentariske forsamling, meldte om enkelte tilfælde, hvor den anonyme stemmeafgivelse ikke blev respekteret. Men hun var ikke vidne til alvorlige overtrædelser af valgets spilleregler.

»Med hensyn til stemmeafgivelsen synes valget frit nok. Hvad angår fairness er det sværere. Men det er for tidligt at drage konklusioner,« siger hun til Berlingske Tidende.

Brevstemmer
Uafhængige russiske valgobservatører meldte om misbrug af brevstemmer og eksempler på pression fra arbejdsgivere, som truede medarbejdere med fyring, hvis de ikke stemte på Forenet Rusland.
»Det var ikke bare isolerede tilfælde. Klagerne kommer fra alle afkroge af landet,« siger Aleksander Kynev fra landet eneste uafhængige vælgerorganisationen, Golos.

Formanden for Ruslands valgkommission afviser anklagerne.

»Jeg mener ikke, der var nogen alvorlige overtrædelser på valgdagen,« siger Vladimir Tjurov til russisk tv.