Se Obama på alverdens avisforsider

Dagen efter valgnatten, den 5. november 2008, opdagede avisredaktioner verden rundt, at Barack Obama var USA's næste præsident. Her er de bedste forsider - fra Chicago til Colombia.



Público
Spansk landsdækkende avis med de yngre læsere som klar målgruppe. Nystartede Público forsøger, at få folk i aldersgruppen fra 25 til 45 til at læse avis. Rent grafisk har mediet et markant rødt logo som en fast del af sin profil, og dagen efter Barack Obamas sejr er forsiden særdeles klar i mælet med et enormt portræt af den kommende præsident. Her er han ophævet til et ikon, og indeni avisen bliver historien fortalt om amerikanernes høje valgdeltagelse, der gav et historisk valg.
Politisk er Público placeret til venstre for midten.