John McCain og hans stab taler, som om de allerede har tabt præsidentvalget. Valgets matematik giver dem unægtelig ret.
14. oktober 2008, 21:00 – opdateret 14. oktober 2008, 21:20
Når John McCain i morgen nat dansk tid går på scenen til den sidste TV-debat med Barack Obama, er det som en frustreret mand.
De seneste to dage har republikaneren brokket sig over den behandling, han udsættes for: Medierne blæser nogle få tumpers racistiske bemærkninger om Obama ud af proportioner, mener han. McCain-tilhængere har for eksempel kaldt Obama for »terrorist«.
Medierne forstår heller ikke, at Obama rent faktisk er en mystisk mand, og der er også Obama-folk, »som kalder mig for terrorist,« lyder klagesangen.
Hans chefstrateg, Steve Schmidt, var lige så frustreret, da han mandag talte i den nationale radio, NPR:
»Vi førte, til den finansielle krise satte ind,« sagde han: »Vi har det handicap, at vi bærer et »R-mærkat« i år.«
Hvad er det, McCain og Schmidt i virkeligheden siger? De siger følgende: Vi taber, så længe nogle kalder Obama for en terrorist. Vi taber, så længe der er finanskrise. Vi taber, så længe vi er Republikanere.
Det første af de tre punkter kan McCain-lejren gøre noget ved. Men ikke så længe den selv bliver ved med at fodre pressen med rabiate anklager. Senest sammenlignede partichefen i Virginia Obama med Osama bin Laden. De to andre punkter er – virkeligheden. Hugget ud i sten. Den er, hvad den er.
En tidligere kampagnemand fra Jimmy Carter-tiden, forfatteren James Fallows, hører samme tone fra McCain, som når en presset træner ved, at hans hold har tabt, men stadig er nødt til at få sine spillere ud på banen med en tro på, at de kan vende kampen:
»Rationaliseringer og undskyldninger, og et »vi gør vores bedste« – frem for en synlig overbevisning om, at sejr er mulig,« sammenfatter James Fallows det.
Han understreger, at alt stadig kan ske med små tre uger til valget den 4. november: »Men for mig er det her det første tegn på, at McCain-holdet selv har indset, hvor tingene nu står.«
For tingene står sådan her: McCain er i snit syv-otte procent efter Obama i de nationale meningsmålinger. Endnu vigtigere er målingerne ude fra de enkelte stater. Det er her, valgmændene bliver fordelt, og her valget afgøres. Situationen derude er lige nu sønderlemmende for McCains chancer:
Var der valg i dag, ville Obama ifølge realclearpolitics.com vinde 364 valgmænd ud af 538. McCain ville få 174.
Obama står til at forsvare alle de stater, som hans demokratiske forgænger, John Kerry, vandt i 2004. Med lethed.
Læg oven i staten Iowa, som på forhånd synes at gå til Obama.
Dermed mangler han 11 valgmænd for at sikre sig de nødvendige 270 for at blive præsident. Dem kan han få ved at vinde bare én af følgende stater: Ohio, North Carolina, Virginia eller Florida.
Han kan også nå det ved at vinde Colorado samt enten Nevada eller New Mexico. Ifølge de seneste tal fører Obama i alle disse stater. Flere af dem så stort, at de anses som sikre.
I morgen nat dansk tid mødes McCain og Obama til deres sidste TV-debat. Det er McCains sidste chance for at ændre valgets momentum ved egen hjælp. Det kræver som et minimum, at han holder op med at tale som en taber.

































