Mindst 200 blev anholdt, da en række oppositionsgrupper gik på gaden i Moskva. Den økonomisk nedtur vil udløse endnu flere protester, mener oppositionen.
14. december 2008, 21:04 – opdateret 14. december 2008, 21:18
MOSKVA: Der var mindst tre gange så mange politifolk som demonstranter, da Ruslands nyeste oppositionsbevægelse, »Solidaritet«, i går forsøgte at vise flaget i centrum af Moskva. Hele Triumfpladsen, både statuen af revolutionsdigteren Majakovskij og det enorme pyntede nytårstræ, var omringet af række på række af politifolk, der hårdhændet forhindrede folk at samles til den planlagte demonstration.
»Skam jer, skam jer,« råbte de fremmødte, da politifolkene plukkede folk ud af mængden og smed dem ind i ventende salatfade.
Pludselig spredtes rygtet om et nyt samlingssted gennem sms-beskeder, og demonstranterne forsvandt ned i metroen. Kort efter marcherede omkring hundrede aktivister gennem gaderne i den anden ende af byen, mens de råbte »Rusland uden Putin« og »befri de politiske fanger«.
Myndighederne havde på forhånd forbudt demonstrationer i centrum af den russiske hovedstad og henvist dem til forstæderne. Kun i Ruslands andenstørste by, Skt. Petersborg, blev en demonstration med omkring tusind deltagere tolereret. I alt blev over 200 anholdt i Moskva, ifølge radiostationen Moskvas Ekko.
Massefyringer
Protesterne markerede ilddåben for endnu en Kreml-kritisk oppositionsbevægelse. Den tidligere skakstormester Garri Kasparov er blandt initiativtagerne til »Solidaritet«, der holdt sin stiftende kongres lørdag. Med den polske antikommunistiske bevægelse af samme navn som forbillede ønsker gruppen at forene oppositionskræfterne for at »nedbryde Putin-regimet,« lød det fra Kasparov.
Den økonomiske krise, der allerede har udløst massefyringer i flere russiske regioner, har tilsyneladende givet medvind til en række protestbevægelser. Både ultranationalister og den liberale opposition har lovet nye demonstrationer i den kommende tid.
Og helt usædvanlig gik også en række pensionerede sovjetiske officerer i går på gaden for at protestere mod reformer af de væbnede styrker. Flere tidligere generaler, herunder formanden for Foreningen af Sovjetiske Officerer, blev anholdt, skriver russiske Newsru.com.
»Det er masser af bevægelser, der blomster op nu. Men det er ikke nødvendigvis den liberale opposition, der står stærkest. Den er blevet marginaliseret af myndighederne, mens de mere ekstreme grupper ser ud til at være styrket,« siger politologen Maria Lipman fra tænketanken Carnegie til Berlingske.
Så sent som i fredags var det således heilende nynazister, der demonstrerede i det centrale Moskva. Fra talerstolen anklagede de Putin-Medvedev-styret for at »stjæle fra det russiske folk«. De højreekstreme grupper er de seneste måneder begyndt at angribe Kreml langt mere aktivt og har flere gange formået at samle mindst ligeså mange demonstranter som den liberale opposition.
Liberale underdrejet
Samtidig står de liberale fortsat splittet. En række moderate oppositionsfolk vil fortsat ikke at have noget med Garri Kasparov at gøre blandt andet på grund af hans samarbejde med de militante nationalbolsjevikker. De to gamle pro-vestlige partier, SPS og Jabloko, ligger underdrejet, efter de ved det seneste valg røg ud af det russiske parlament. Det markedsorienterede SPS blev i sidste uge opløst, efter dets leder, Nikita Belykh, opgav oppositionsarbejdet for at tage imod Kremls tilbud om at blive guvernør i Kirov-regionen. Dele af det gamle parti har nu sluttet sig til et nyt Kreml-loyalt parti ved navn »Den rette sag«.
Analytikere forventer, at begge oppositionsfløje vil få øget opbakning, hvis krisen for alvor begynder at ramme almindelige mennesker på pengepungen. Det er nemlig især den økonomiske vækst de senere år, der hidtil har sikret premierminister Vladimir Putin og nu også hans allierede, præsident Dmitrij Medvedev, opbakning i befolkningen.
Den anerkendte økonom og medlem af det russiske Videnskabernes Akademi, Jevgenij Gontmakher, forudså for nylig i et indlæg i avisen Vedomosti, at massive optøjer vil bryde ud til næste år som følge af massefyringer. Prompte fik avisen en advarsel fra myndighederne for at »opfordre til ekstremisme«.

































