Russiske kampfly bomber base tæt ved Georgiens hovedstad Tblisi. Gegorgien hævder, at have skudt to russiske fly ned og beskylder russerne for at invadere Georgien.
8. august 2008, 14:36 – opdateret 8. august 2008, 14:39
Fjendtlighederne mellem Georgien og Rusland eskalerede fredag eftermiddag, da georgiske sikkerhedskilder meddelte, at russiske kampfly var i gang med at bombe en militærbase udenfor den georgiske hovedstad Tblisi.
Sideløbende sendte russerne kampvognskolonner ind i Sydossetien som Georgien kræver at have suverænitet over.
Det russiske skridt fik umiddelbart en georgisk sikkerhedskilde til at erklære, at "Georgien var blevet invaderet". Senere supplerede den georgiske præsident Mikhail Saakashvil overfor CNN med en erklæring at "Rusland udkæmper en krig med os på vores eget territorium".
Samtidig oplyste georgierne i følge flere internationale hjemmesider, at de har skudt to russiske fly ned over georgisk område.
En påstand som talsmand for det russiske forsvarsministerium afviser.
Det russiske angreb mod basen ved Tblisi kom blot få timer efter at den magtfulde russiske premierminister Vladimir Putin i Beijing havde erklæret, at et russisk gengældelsesangreb var uundgåeligt efter georgiernes bombning af provinshovedstaden.
Samtid meddeler georgiske kilder i oprørsprovinsen, Sydossetien, at russiske militærkolonner er rykket ind i provinsen fra det sydlige Rusland. Fredag eftermmiddag stod de udenfor provinshovedstaden Tskhinvali
En direkte militær konfrontation mellem russiske og georgiske styrker i Sydossetien er dermed overhængende.
Torsdag aften og fredag morgen angreb georgiske missilbatterier sammen kampvogne og kampfly Tskhinvali.
Det skete efter rapporterne som svar på seperatisters beskydning den seneste uge af af georgiske landsbyer i regionen. Siden torsdag aften har georgisk militær svaret igen ved at bombe løs på provinshovedstaden.
En krig i fuld skala mellem Georgien og Rusland vil udover de militære og menneskelige tab også kunne påvirke energiforsyningen til vestruropa. Mange naturgas- og olieledninger løber gennem den urolige kaukasusregion.

































