19. april 2009, 22:30

Allerede inden FNs racismekonference åbner her til morgen er den kontroversielle dagsorden sat med weekendens stribe af boykotmeldinger.

For selv om slutdokumentet i fredags blev ændret for at efterkomme bl.a. USAs og EU-landenes ønsker, så er det netop frygten for, at de omdiskuterede emner vil dukke op igen under konferencen, der har fået de mange lande til at boykotte seancen i Geneve i Schweiz.

Israel og Canada havde for længst meddelt, at man ikke vil deltage i konferencen. Det samme havde den italienske udenrigsminister. Og natten til søndag var det USA, Australien og Holland, der fulgte trop.

Fælles for begrundelserne for boykotten er frygten for, at Israel bliver udset til at blive prügelknabe under konferencedebatten. På samme måde, som det skete under den første racismekonference i Durban, Sydafrika, i 2001.

Første test bliver den tale, Irans præsident, Mahmoud Ahmedinejad i dag holder på konferencen. Her frygtes det, at han vil gentage sine tidligere provokationer med at udslette Israel af verdenskortet og at kalde Holocaust for »en myte«.

Men det frygtes også, at en række af de 57 islamiske lande i OIC, Organization of the Islamic Conference, vil søge at genoptage debatten om et forbud mod religionsforhånelse – læs forhånelse af Islam efter uhammed-krisen. Og at muslimske lande og palæstinensiske grupper vil søge at udpege Israel som en racistisk stat.

Pres fra lobby
Ved den første Durban-konference udvandrede Israel og USA, da en række lande – forgæves – ville sætte lighedstegn mellem zionisme og racisme.

USAs boykot af Durban 2-konferencen sker netop med henvisning til slutdokumentet fra den første konference for otte år siden. Konferencen, der begynder i dag, vil henvise til det gamle dokument, som USA ikke vil støtte.

»Den udpeger specielt én konflikt, og fordømmer på forhånd nøglespørgsmål, der kun kan løses i forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne,« hedder det i en udtalelse fra talsmand Robert Wood fra det amerikanske udenrigsministerium.

Den sentens, der henvises til, er at Durban 1-dokumentet nævner »det palæstinensiske folk« under overskriften »Ofre for racisme, racediskrimination, xenefobi og tilsvarende intolerance.«

USA mener heller ikke, at det ændrede slutdokument til Durban 2-konferencen kan forenes med den amerikanske forpligtelse om ytringsfrihed.

»Det er derfor med beklagelse, at USA ikke vil deltage i opfølgnings-konferencen,« hedder det i udtalelsen.

Den amerikanske boykot kommer efter pres fra den jødiske lobby i Washington, mens sorte amerikanske lobbygrupper udtrykker skuffelse over, at USAs første sorte præsident ikke søger for deltagelse i en racismekonference.

Flere lande boykotter
Kort efter den amerikanske melding om boykot lød det fra Australien, at de også mente, at Israel er blevet uretfærdigt behandlet.

»Desværre kan vi ikke have tillid til, at opfølgnings-konferencen ikke igen vil blive brugt som platform til at lufte stødende synspunkter, herunder anti-semitisme,« siger Australiens udenrigsminister, Stephen Smith.

Den hollandske boykot blev meldt ud søndag formiddag, og dermed var den tilstræbte EU-enighed brudt allerede inden de afgørende telefonmøder på minister-niveau søndag aften.

Ifølge den officielle erklæring fra det hollandske udenrigsministerium står den ændrede slutdokument-tekst ikke »mål med konferencen of Holland finder den uaacptabel«.

»Konferencen mod racisme er alt for vigtig til at tillade at den bliver misbrugt af politiske årsager og til angreb på Vesten,« siger den hollandske udenrigsminister Maxime Verhagen.

Han kalder slutdokumentet for »en mistet mulighed«.

»Holland har mistet tilliden til, at der kan opnås en acceptabel deklaration og tror ikke længere, at konferencen genuint kan bidrage til kampen mod racisme,« hedder det.

Flere af de øvrige EU-lande mener bag lukkede døre, at Holland af indenrigspolitiske grunde har ledt efter en begrundelse for at blive væk. Det hænger angiveligt sammen med, at den kristendemokratiske premierminister Jan Peter Balkenende i 2001 var leder af oppositionen i Holland. Og i den position tordnede han imod Hollands deltagelse i den første Durban-konference. Han har derfor svært ved at deltage i opfølgningskonferencen, der bygger på det slutdokument, som Balkenende var imod i 2001.

Endnu inden udenrigsministrenes telefonmøde i aftes meddelte Storbritannien, at man fortsat havde intentioner om at deltage.

Også Pave Benedict har støttet konferencen og kaldt den et »vigtigt initiativ« og opfordret til »fast og konkret international kamp mod alle former for diskrimination og intolerance«.

Human Rights Watch beklager at så mange lande har valgt at boykotte konferencen,

»Disse lande vender ryggen til ofrene for racisme og de bringer alvorligt hele FNs arbejde imod racisme i fare,« siger HRWs talskvinde, Juliette de Rivero.