Irans opposition gør klar til endnu en demonstration i dag, selv om regeringen har advaret imod nye protester.
20. juni 2009, 08:44 – opdateret 20. juni 2009, 10:00
En demonstration i Teheran løber af stablen i dag, selv om den iranske regering har advaret imod nye protester, siger en rådgiver for den slagne præsidentkandidat Mehdi Karroubi.
- Jeg har ikke hørt noget, som antyder, at demonstrationen er aflyst, siger rådgiveren, der vil være anonym.
Demonstrationen er planlagt til at finde sted kl. 13.30 dansk tid på Enghelab-pladsen i den iranske hovedstad.
Det er Karroubi-tilhængere, der arrangerer demonstrationen, på trods af, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, i går advarede oppositionsgrupper imod at holde gadedemonstrationer.
/ritzau/AFP
































