23. januar 2009, 21:40 – opdateret 23. januar 2009, 22:02

Ti minutter. Præcist så lang tid fik præsident Barack Obama alene, da han første gang satte sig i Det Ovale Værelse. Ind i lokalet trådte Rahm Emanuel, den nye stabschef – og så gik arbejdet i gang.

Billedet af de to i fortrolig samtale blev straks udsendt af Det Hvide Hus – for at alle kunne iagttage, hvem der er præsidentens nærmeste rådgiver. Nemlig den 49-årige Emanuel. En mand, der er så benhård og kynisk, at han i hovedstaden oftest går under sit frygtindgydende tilnavn: Rahmbo!

På hebræisk – han er stærkt troede jøde – betyder hans fornavn ’den barmhjertige’ – et karaktertræk, som ingen hæfter på ham. Tværtimod. Manden, der er kendt for sit hidsige temperament, sendte engang en kollega, der ikke havde passet sit arbejde, en rådden fisk i en kuvert. Så kunne han lære det! Opvæksten i gangsternes Chicago fornægter sig ikke.

Det er denne Rahm Emanuel, der skal lede, motivere og skræmme alle ansatte, alle politikere, alle embedsmænd og alle medier til at rette ind. Den vision, som Obama fremlægger, skal Emanuel sikre bliver til virkelighed. Han skal også styre, hvem der får adgang til at tale med præsidenten – og han har selv, som den eneste, uindskrænket adgang til Obama.

Emanuel besidder en unik indsigt i sit nye job. Han har selv siddet i Kongressen og kender derfor hovedstadens politiske kringelkroge ned i mindste detalje. Han har været central rådgiver i Det Hvide Hus under Bill Clinton. Han har med succes stået i spidsen for adskillige politiske kampagner både lokalt og nationalt.

Præcist som Obama er han fra Chicago – traditionelt kendt som et af de mere dubiøse politiske miljøer i USA. Her bor han med sin hustru og deres tre børn. Emanuel har arbejdet for Rod Blagojevich, den nuværende guvernør i Illinois, som er anklaget for at forsøgt at tage sig betalt for at udpege Obamas afløser i Senatet. Politiske modstanderes forsøg på at filtre Emanuel ind i den skandale er hidtil mislykkedes.

Kolossal drivkraft
I Washington er Emanuel især kendt for den kolossale drivkraft, han ejer, når han rykker. Han var en af de første, der troede på Bill Clintons præsidentkampagne – og Clinton har selv sagt, at han næppe var blevet præsident uden hans rådgivning. Belønningen faldt prompte: Emanuel blev en af de nærmeste rådgivere i 1990erne. Det nære forhold betød også, at Emanuel oprindeligt støttede Hillary Clintons kampagne. Da Obama stillede op, indrømmede han offentligt, at han vaklede.

Emanuels politiske holdninger er stærkt præget af forældrene i Chicago. Indflydelsen fra faren, en jødisk indvandrer fra Israel, har placeret ham udenrigspolitisk som en benhård Israel-tilhænger. Fra sin mor, der er datter af en fagforeningsleder, har han fået sit indenrigspolitiske fokus på sundheds- og velfærdsreformer.

Under valgkampen blev Emanuels tætte forbindelser til Israel fremhævet som et politisk problem. Faren var indtil Israels oprettelse et aktivt medlem af den militante jødiske Irgun-bevægelse – og som barn blev Rahm gentagne gange sendt på sommerlejre i det hellige land. Under Golf-krigen i 1991 rejste han til Israel for at arbejde som frivillig mekaniker for det israelske militær. Stærkest blev kritikken, da hans far, nu 81 år, tog bladet fra munden i valgkampen:

»Selvfølgelig vil han påvirke præsidenten til at blive pro-israelsk. Hvorfor skulle han dog ikke? Hvad er han, en araber? Han skal jo ikke vaske gulvet i Det Hvide Hus.«

Den udtalelse måtte Emanuel offentligt beklage. Arabiske og palæstinensiske ledere er selvsagt ikke begejstrede for, at en mand med så tætte bånd til Israel er så central.

Under en kort periode – efter Clinton-tiden i 2001, og inden sit eget valg til Kongressen i 2003 – arbejdede Emanuel med stor succes som investeringsrådgiver. Han tjente 16,2 millioner kroner. Under sin seneste valgkamp til Kongressen var han i øvrigt den kandidat, der modtog de største bidrag fra de nu så upopulære hedge-fonde og investeringsbanker.