9. september 2006, 03:30

MARKTL AM INN: Hubert Gschwendtner sad i sin dagligstue og så fjernsyn, da det største, som nogensinde er hændt hans lille by, indtraf.

Det var 19. april sidste år. Pave Johannes Paul II var netop død, der skulle udpeges et nyt overhoved for den katolske kirke. Gschwendtner er borgmester for Marktl am Inn, der har 2.700 indbyggere, ligger i det sydligste Tyskland ved grænsen til Østrig og aldrig har været kendt for noget særligt.

Klokken 18.37 skete det. En gråhåret chilensk kardinal, der med sine sygekassebriller ser ud som en forsvunden fuldmægtig, træder frem på balkonen ud mod Peterspladsen. Han meddeler, at den nye pave bliver kardinal Joseph Ratzinger, som herefter vil lyde navnet Benedikt XVI.

Gschwendtner, en lille, kompakt herre på 58, springer op af stolen. »Det er utroligt,« råber han. Ratzinger og Gschwendtner er begge født i Marktl med samme jordemoder.

Nu er den ene blevet valgt som åndelig leder af 1,1 milliard mennesker. Den anden skyndte sig, i silende regn, til torvet, hvor det meste af den øvrige befolkning også indtraf, selv om intet var aftalt. »Det var bevægende,« husker Gschwendtner, »men jeg vidste, at der også ville blive problemer.«

På mandag indtræffer en endnu større begivenhed. Benedikt XVI , der i dag indleder et besøg i sit hjemland, har skåret en halv time ud af sit tætte program for at besøge Marktl. Indbyggerne her er således blandt de få ud over de yderligtgående islamister, der ser frem til 11. september - femårsdagen for terrorangrebene mod USA - med glæde.

Det er første gang, Marktl modtager en pave, men man er ganske godt forberedt. Det var man ikke for halvandet år siden. Hundreder af journalister ankom natten efter forkyndelsen, det var omtrent som i Berlin, da Muren faldt. Torvet, hvor hovedparten af det offentlige liv i Marktl finder sted, er ikke stort, og da journalisterne var rejst, kom turisterne, de fleste af dem troende katolikker.

Der er overnatningsmuligheder for 80 mennesker i Marktl, inden 19. april havde man 2-3.000 besøgende om året, nu er der over 200.000 fra hele verden. »Vi arbejdede dag og nat for at få styr på det,« fortæller Gschwendtner. »Det var meget vanskeligt.«

Huset
Man kan roligt sige, at det var en revolution for Marktl. Det er ikke en egn, der er kendt for store armbevægelser eller materiel ødselhed. Marktl ligger i Bayern, som er Tysklands bibelbælte og ellers gør sig godt økonomisk. Men det har man ikke mærket meget til i Marktl, eller også gør man en dyd ud af at være sparsommelig. Velourmøblerne i borgmesterens lille kontor er velholdte og ser ud til at være købt hos Ilva i 1980erne. I det tilstødende borgerhus har de offentlige toiletter ingen bræt, brugere har nærkontakt med porcelænet, kun et enkelt handicaptoilet har moderne plasticsæde. Kommunebiblioteket har åbent fire timer om ugen, et supermarked, der minder om en gammeldags landbrugs, er den eneste chance for virkelig at komme af med sine penge.

Men Marktl har lært. Man indrettede i en fart otte busholdepladser og parkering til fyrre biler, man åbnede et såkaldt info-center og ansatte en turistchef, der sidder i et beskedent værelse ved siden af en trappe. Og måske vigtigst af alt: Det lykkedes at oprette en almennyttig forening, som har købt huset, hvor paven blev født 16. april 1927, en påskelørdag. Det er et af de største og smukkeste huse i byen, det ligger også på torvet, 20 skridt fra rådhuset, 25 skridt fra apoteket og 91 skridt fra St. Oswald-kirken, hvor han blev døbt fire timer efter at være kommet til verden. Huset er fra 1745 og er også fødested for byens anden store søn Johann Lankensperger, udvikler af den såkaldte akseltapstyring 1815. Den var oprindelig tænkt til hestevogne, men bruges i dag i bilproduktionen. Det treetagers hus blev 1999 købt af en enlig mor med interesse for alternativ behandling for 80.000 euro (600.000 kr.). I begyndelsen af året solgte hun det, gisninger om prisen svinger mellem én og 3,5 millioner euro (7,5-26 mio. kr.). Kvinden var ikke faldet til i byen, og hun følte sig belejret af tilrejsende, der ringede på og fotograferede ind ad vinduerne.

Da paven en sommeraften 2005 var på vej til Rom efter sit første tysklandsbesøg i embedet og fløj over Marktl, havde brandvæsenet badet huset i projektørlys, og det var omringet af 2.000 mennesker med stearinlys og lommelygter. Paven så det hele, hævdede han senere i et budskab til bysbørnene. Nu skal der indrettes et kristent gæstecenter, og når paven kører forbi i overmorgen, kan han se en mindeplade på hver side af døren - en for sig selv, og en for Lankensperger. Flere store sønner har Marktl ikke.

Æren
At paven betragter dette sted som sin hjemby er endnu et mirakel. Joseph Ratzinger, søn af en gendarmerikommandant, boede kun i byen de første to år og to måneder af sit liv. Det eneste, han kan huske fra den tid, er »tandlægens bil, der må have fascineret mig uhyrligt«, som han skrev i sine erindringer inden pavevalget. Siden boede han mange andre steder og var bl.a. ærkebiskop i München. Men Merkel var først med at udnævne ham til æresborger - i 1997, da han bl.a. i den bayerske hovedstad blev anset som politisk ukorrekt, fordi man betragtede ham som for konservativ.

Ratzinger, dengang en af Johannes Pauls nærmeste medarbejdere, var rørt over æren, som han tog til Marktl for at modtage. Da 53 mennesker fra byen, herunder borgmesteren og præsten, året efter aflagde en genvisit i Rom, sørgede Ratzinger for en privataudiens hos Johannes Paul og spiste middag med gruppen. Og siden 19. april 2005 har marktlerne, om man så må sige, befundet sig i den syvende himmel.

Det har også byens erhvervsliv udnyttet. Bagerne tilbyder såkaldte pavehatte - butterdej med puddersukker - og søde mitraer, også formet efter den pavelige hovedbeklædning. Et bryggeri i nærheden sælger paveøl, og et pizzeria tilbyder pizzaen Papa Benedetto XVI med tomat, ost, salami, artiskokker, peber, pølse, oliven og mozzarella. Borgmesteren har med nød og næppe overtalt en slagter til ikke at reklamere med en pølse formet som en hyrdestav. I kirken har man skyndt sig at genanbringe den gamle døbefont, som længe blev anset for at være umoderne og en overgang stod i præstegårdshaven. Også den vil paven bese mandag.

Gråden
Men ellers er det lidt småt med attraktionerne. Selv den unge turistchef, Stephan Semmelmayr, siger - ganske usædvanligt for folk i hans branche - at der ikke er nok at kigge på Marktl for besøgende, som kommer i mere end et par timer. »Men Salzburg ligger kun en time herfra,« beroliger han. Spørger man ham om pavens rolle for Marktl, trækker han vejret hurtigt og heftigt: »Hvad tror De, det betyder for en lille by med 2.700 indbyggere at få besøg af paven? Det vil vi formentlig ikke kunne klare en gang til i de næste tusind år.«

Man kan sige, forklarer han, at det kun er et fødested, at det er længe siden, at det er ingenting. »Men når jeg ser, hvordan besøgende begynder at græde, når de står på torvet, tænker jeg, at der er mennesker, som får kraft og spirituelle oplevelser på dette sted. Det skal vi respektere. Der er ikke andet for.«

Det mener også Hubert Gschwendtner. For ham bliver mandagen den vigtigste i hans liv. »Vi vil modtage paven hjerteligt og beskedent,« siger han, »for sådan er han selv. Vi vil ikke føre os frem. Det er skæbnen, at Benedikt XVI er født netop her. Det forpligter. Vi skal gøre det godt, uden at være påtrængende.« Udenfor skinner solen. 11. september tegner til, i hvert fald i Marktl, at blive en god dag. www.marktl.de

Marktl am Inns hjemmeside