4. september 2008, 22:30

Når Sarah Palin skal til at angribe, stikker hun tungen ud mellem sine tænder og kniber øjnene sammen. Når hun angriber, rynker hun næsen. Når hun angriber hårdt, smiler hun.

Det kan ikke undre, at den 44-årige mor til fem og guvernør for Alaska ynder at fortælle vittigheden om, hvad forskellen er mellem en pitbull-terrier og en såkaldt »hockeymor«, som hun omtaler sig selv:

Læbestift.

En pitbull med læbestift. Beskrivelsen ville være forfærdelig sexistisk, var den ikke opfundet af hende selv. Men den rammer lige i plet og giver god mening, efter at USA onsdag aften for alvor stiftede bekendtskab med Republikanernes nye vicepræsidentkandidat.

I en tale på partiets konvent i Minneapolis/St. Paul svarede Sarah Palin selvsikkert og trodsigt igen på flere dages massiv kritik af især sin manglende erfaring og viden om politik – ikke mindst udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Efter alle objektive kriterier er kritikken berettiget. Palin har stort set aldrig udtalt sig om forhold, der ligger uden for Alaskas interessesfære, og de gange, det er sket, har hun erkendt, at hun ikke rigtig interesserer sig for det. Om krigen i Irak har hun sagt, at hun kun ved, hvad der står i aviserne, men at krigen jo er »Guds mission«.

Med konventtalen i onsdags afslørede Sarah Palin den rolle, hun får i valgkampen.

Familien bliver mobiliseret
Internt skal hun mobilisere basen.

Selv om partiet nu har anlagt som strategi at beskylde medierne for at snage i hendes familiebaggrund, så forvent at se partiet bruge Palins familie på det skammeligste i de kommende uger. Det er ikke uvant i amerikansk politik.

Den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama brugte på samme måde sine to døtre som en hjertevarmende gimmick på Demokraternes konvent i forrige uge. Men i tilfældet Palin antager det allerede ekstraordinære proportioner.

I talen præsenterede Sarah Palin sig selv og sin familie som repræsentanter for det lille-by-Amerika, som »eliten« i Washington ser ned på.

TV blev inviteret til at tage det ene nærbillede efter det andet af hendes fem børn. Også af hendes gravide teenagedatter Bristol og den 17-årige piges forlovede, som var fløjet ind fra Alaska.

Republikanerne har tydeligvis besluttet at gøre en dyd ud af nødvendigheden, og hvad der i bund og grund er et uheldigt eksempel på en teenagegraviditet uden for ægteskab skal nu drejes til et eksempel på ægte, ung kærlighed – og som det levende bevis på Palins principielle og absolutte modstand mod abort. Billederne af de vordende forældre skabte jubel i salen.

Hun skal angribe Obama
Sarah Palins anden rolle er rettet udadtil.

Hun skal være det, amerikanerne kalder »angrebshunden«. En rammende betegnelse for denne terrier. Hendes opgave bliver at gå efter Demokraterne og især efter Barack Obama. Det var en opgave, hun ikke havde nogen problemer med i onsdags:

»Da jeg stillede op til byrådet, behøvede jeg ingen fokusgrupper og vælgerprofiler, fordi jeg kendte de vælgere og deres familier. Før jeg blev guvernør i Alaska, var jeg borgmester i min hjemby. Og eftersom vores modstander i præsidentvalget synes at se ned på de erfaringer, så lad mig forklare, hvad det job involverer. Jeg tror, at en post som borgmester i en lille by er ligesom at være en lokal organisator, bortset fra at du skal træffe egentlige beslutninger,« sagde Sarah Palin og fik taget i salen til at lette.

Hun henviste til den demokratiske præsidentkandidat Barack Obamas fortid som lokal organisator i Chicago.

Sarah Palins hånlige tone over for Obama gik igen i stort set alle hendes angreb.

Det var ikke rettet mod hans politik, men udelukkende mod hans person. Hun udlagde det som en svaghed, at Obama har skrevet to bestsellerbøger, og at han tiltrækker så store folkemængder.

Hun beskyldte ham for ikke at have fået én eneste større lov igennem Senatet, og hun hængte ham ud for at være en overambitiøs mand uden tanke på konsekvenserne og uden føling med folket.

»I politik er der nogle kandidater, der bruger forandring til at fremme deres karrierer. Og der er dem, som John McCain, der bruger deres karriere for at fremme forandring,« lød det fra Palin.

»Hun er et naturtalent«
Amerikanske kommentatorer er enige om, at guvernøren brændte igennem i salen og formentlig også gennem mange TV-skærme. Her er et udpluk af de ord, som bliver hæftet på hende fra konservativ side:

»Hun er et naturtalent.«

»For konservative aktivister er hun en heltinde.«

»Jeg elsker hendes stemme. Ren, klar, nordvestlig.«

»Vores jernlady.«

»Ren Palin Power.«

Den uafhængige kommentator John Dickerson fra webmagasinet Slate er tilsvarende imponeret og ser Sarah Palin som en stor fare for Demokraterne:

»Republikanere har været i vildrede, fordi Obama har syntes urørlig, men Palin kan have vist vejen til effektivt at kritisere ham – samtidig med, at hun selv kan fremstå som en skydeskive, man skal passe på at skyde efter. Vil du kalde hende skinger? Gør bare det. Der er mange kvinder som hende, der stemmer, og som måske vil lytte med,« advarer han.

Spørgsmålet er så, hvor mange stemmer der reelt er i Sara Palins bidske angreb.

»Jeg tror, mange undervurderer procentdelen af vælgere, for hvem Sarah Palin mangler status til at rette denne form for kritik mod Barack Obama,« siger vælgerforskeren Nate Silver og peger på, at Obama trods sin unge alder har været gennempløjet gennem snart 19 måneder og allerede trådte frem på scenen for fire år siden. Der er ikke meget, vælgerne ikke længere véd om ham.

Palin er endnu ikke en troværdig autoritet – hun er alt for ny. Men talen var heller ikke ikke en overbevisende tale. Den var staccato, insisterende og en lille smule mærkelig,« siger Nate Silver.

Mærkelig? Der er i hvert fald ikke meget normalt over en pitbull med læbestift. Omvendt har ingen endnu påstået, at dette er en normal valgkamp.