Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Overdreven magtanvendelse i Gaza fordømmes

FN's generalsekretær fordømmer israelernes overdrevne anvendelse af vold i Gazastriben, men også raketangrebene mod den sydlige del af israel.

FN's generalsekretær Ban Ki-moon sagde lørdag på et hasteindkaldt møde i Sikkerhedsrådet, at han fordømmer, hvad han betegner som Israels "overdrevne og uforholdsmæssige" anvendelse af vold i Gazastriben.

Ban fordømte også de palæstinensiske raketangreb mod den sydlige del af Israel.

Sikkerhedsrådets 15 medlemmer var indkaldt af Libyen for at behandle et resolutionsforslag, der fordømmer Israels dødelige indtrængen i Gazastriben og opfordrer til øjeblikkelig ophør af alle voldshandlinger. Libyens fremsatte forslaget på den palæstinensiske præsident Mahmud Abbas vegne, efter at Israels luft- og landangreb i Gazastriben inden for det seneste døgn har kostet 61 palæstinensere livet. Sikkerhedsrådet behandlede forslaget for lukkede døre.

/ritzau/