Beboerne i USA's sydøstlige stater kan i aften forvente at være centrum for orkanen Ida's vinde. Louisiana er allerede erklæret i undtagelsestilstand.
9. november 2009, 08:52
Sikkerheden for borgerne i de sydøstlige stater i USA er truet.
Orkanen Ida flyttede ind i den sydlige del af den Mexicanske Golf søndag og er nu på vej direkte mod USAs Sydøstkyst.
Vejrsituationen har fået guvernøren i Louisiana til at erklære
staten i undtagelsestilstand.Orkanen truer sikkerheden og trygheden for borgerne langs statens sydøstlige kyst, skrev han i erklæringen.
Ida forventes at ramme USA’s kyst ved Louisiana i løbet af i dagen for derefter at bevæge sig mod øst til Mississippi, Alabama og Florida i løbet af tirsdag og onsdag.
Det er ikke kun borgerne i Louisiana, der er truede. I Alabama opfordres beboere i campingvogne og lavtliggende oversvømmelsestruede områder frivilligt at blive evakueret. Og i Florida skal borgerne være også være klar til en nødplan, lyder det fra myndighederne.
91 døde i oversvømmelser
Orkanen Ida ramte Nicaragua i Mellemamerika i sidste uge som en kategori 1 orkan, men blev svækket i styrke, inden den igen genvandt sin styrke natten til lørdag, hvor den blev til en kategori 2 orkan. Søndag havde Ida en maksimal vedvarende vindstyrke på 165 km/t.
I El Salvador i Mellemamerika døde mindst 91 mennesker i oversvømmelser og jordskred, men her var det et lavtrykssystem i Stillehavet og ikke orkanen Ida, som udløste katastrofen.
Prognoserne siger, at orkanen Ida vil aftage, når den bevæger sig ind over USA, men der forventes kraftig regn i dele af det sydøstlige USA som følge af orkanen.
Ida er det atlantiske område niende navngivne storm. Den atlantiske orkansæson slutter 30. november.