Bombardementer og kampe mellem israelere og Hamas har anrettet enorme ødelæggelser i Gaza By. Berlingske Tidende fik forbindelse til Omar Al Majdalawi, der beskriver en bydel, der i løbet af et døgn blev totalt udraderet.
16. januar 2009, 22:30
»Jeg græd, da jeg så ødelæggelserne. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan så enorme ødelæggelser kan ske i løbet af 24 timer. Det ligner et jordskælv. Tilintetgjorte huse, vand og kloakrør der rager op af jorden. Ødelagte ambulancer, ødelagte ambulancestationer, ødelagte skoler. Man skal bruge mere end 100 bulldozere for at skabe så store ødelæggelser.«
Omar Al Majdalawi, koordinator for Folkekirkens Nødhjælp, var i går ude i området Tal al Hawa i den sydlige del af Gaza By, godt et par kilometer fra byens centrum. Bydelen har været scene for voldsomme kampe, i går var de israelske tanks og soldater trukket ud. Omar Al Majdalawi kørte ud for at danne sig et overblik. Et døgn tidligere havde han også været derude for at distribuere nødhjælp.
Chok
I går fik han et chok.
»Jeg troede ikke mine egne øjne. Det samme område, men fuldstændigt ødelagt og al Qud, der er Gazas næststørste hospital til 500 patienter, delvist ødelagt. Det er forfærdeligt ... forfærdeligt,« lyder det gennem mobiltelefonen fra Gaza By.
»Dem, jeg talte med derude, fortalte, at israelerne ikke havde givet lov til, at patienterne blev evakueret i ambulancer fra selve hospitalet. Da bad de, der kunne, om at skubbe patienterne i deres senge 400-500 meter til det sted, hvor israelerne havde sagt, at ambulancerne skulle holde. Det skete natten til fredag og fredag morgen. Det er en skandale. Alt dette mod civile og civile institutioner. Hvor er Genève-konventionen,« lyder det fra Omar Al Majdalawi, mens han også fortæller, at krigen stadig raser:
»Der lyder brag fra kampvogne og fra F-16 fly og fra artilleri, så kampene fortsætter også på landjorden. Og man kan vel forestille sig, hvordan den humanitære situation er efter 21 dages krig og isolation – oven i den blokade som Gaza i forvejen har været udsat for. Det er forfærdeligt.«
Alligevel har Folkekirkens Nødhjælp gennem sine partnere formået at opretholde bespisningen af 1.300 mennesker i flygtningelejren Jabalya, men udvider hurtigst muligt bespisningen til det tidobbelte og forbereder en storstilet hjælpeindsats, når kamphandlingerne engang hører op. Og at det vil ske snart – er dagligt med i indbyggernes bønner:
»Folk håber på en snarlig våbenhvile, så aggressionen mod dem kan stoppe. Israelerne dræber vores kvinder og børn og ødelægger alt. Der kan ikke skabes fred gennem kanonerne fra kampvogne. Vi håber på en våbenhvile meget snart. Vi beder for fred. I kan ikke forestille jer, at mens I fejrede nytår i København og i Europa, blev vores børn dræbt af kugler. Det er en skandale. Alt, hvad folk ønsker, er et minimum af levestandard. I stedet har vi nu mere end 1.100 dræbte, og flest kvinder og børn.«
Presset sammen
Og som det har været tilfældet med andre indbyggere, som det er lykkedes Berlingske Tidende at få kontakt med i Gaza By, lyder der også gennem Omar Al Majdalawis mobiltelefon mange børnestemmer. For også han og hans kone er sammen med deres tre børn presset sammen i en lejlighed, som de deler med andre familier.
For Omar Al Majdalawis hus ligger ved Jabalya, men her har familien ikke været i mange dage. Lejligheden, som Omar Al Majdalawi taler fra, er det femte sted, som han og familien bebor siden den israelske offensiv blev indledt.
