Der var langt fra den Obama, vi husker fra valgkampen, til den præsident, han foreløbig har været. Men nu er han tilbage fra afgrundens rand, vurderer USA-ekspert.
22. marts 2010, 08:28
Præsident Obama har grebet et touchdown kastet helt fra den modsatte ende af banen, mens han var presset mere end nogensinde.
Sådan beskriver USA-ekspert Mads Fuglede den historiske sundhedsreform som USAs præsident, Barack Obama, sent i nat fik vedtaget.
LÆS OGSÅ: Obama har fået sin første og største sejr
Sundhedsreformen, som var Barack Obamas største prestigeprojekt, blev vedtaget med 219 ja-stemmer Ræsentanternes Hus - tre stemmer mere end nødvendigt. Ifølge Mads Fuglede markerer det et skift for Obama.
- Han har haft svært ved at levere andet end snak den seneste tid. Der har været langt fra den Obama, vi husker fra før valget, til den præsident han har været. Men nu kommer han tilbage fra afgrundens rand og leverer.
LÆS OGSÅ: David Trads' blog: USA er ved at blive socialdemokratisk
Mads Fuglede ser vedtagelsen af sundhedsreformen som den politiske sejr, der skulle til for at Obama skriver sig ind i historiebøgerne. Ikke bare som den første sorte præsident i USA, men som en præsident, der ændrer landet.
Kompromisernes kunst
Der er dog langt fra det udspil, som præsidenten oprindeligt kom med, til den reform, der blev vedtaget i nat. Reformen er blandt andet finansieret anderledes end Obama, ønskede det og sundhedsvæsenet er stadig overvejende privat.Han vurderer, at Obama virkede svag i sit forsøg på at slå kritikken ned, og at det samtidig har været svært at se, at han var i gang med at ændre det USA, han overtog.
FAKTA: Sådan blev USA's sundhedsreform til
LÆS OGSÅ: Storheden i Barack Obama
Klimaaftalen blev ikke den bindende aftale, der var håb om. Krigen i Afghanistan står i bedste fald i stampe. Freden mellem Israel og Palæstina ser ikke ud til at komme foreløbigt. Guantanamo er stadig åben, og det lykkedes ikke engang Obama at få OL til Chicago.
- Nu har han sit største projekt som præsident i hus. Han har grebet et touchdown, helt fra den anden ende af banen, mens han var presset allermest, siger Mads Fuglede.


































