Valget af højesteretsdommer er især bestemt af Sotomayors latinamerikanske baggrund, siger Obama. Republikanere hvæsser knivene.
26. maj 2009, 22:30
WASHINGTON: Selvfølgelig blev den nye højesteretsdommer en kvinde – og næsten lige så selvfølgeligt blev det en kvinde med latinamerikansk baggrund. Sådan en type passer nemlig perfekt i Barack Obama regnbuefarvede vifte af top-udnævnelser.
Da Obama valgte sine 15 ministre op til sin indsættelse, gjorde han sig umage for at få at den til at afspejle den amerikanske befolkning – med kvinder, mænd, sorte, hvide, asiater og latinere. Bill Richardson, guvernør i New Mexico med mexicansk mor, skulle have indtaget en helt central post som handelsminister – og derved appelleret til de latinske vælgere – men det gik galt, da han blev rullet ind i en lokal korruptionssag.
Præsidenten »skyldte« derfor en toppost til den hastigst voksende vælgergruppe i USA. Den jagt, som han har ført for at finde den rigtige person til den ledige post i Højesteret, har derfor koncentreret sig om at finde en dommer, som helst skulle være kvinde, og allerhelst med latino-baggrund. Hun er nu fundet – i den 54-årige Sonia Sotomayor, som hidtil har været dommer i New York.
God personlig historie
Obama fastslog ved præsentationen, at Sotomayors afgørende kvalifikation netop har været hendes personlige historie, fordi »en dommer må vide, hvordan verden er, og hvordan almindelige mennesker lever«. Sotomayors historie matcher præsidentens:
Hun er født i New York af puertoricanske forældre. Hendes far døde, da hun var ni år, så moren måtte arbejde benhårdt for at kunne betale for sine to børns uddannelse. Den kommende dommers flid i skolen blev belønnet med stipendier til to af USAs fineste universiteter i Princeton og Yale – og hun bestod med de allerbedste karakterer.
»Jeg følte mig som en gæst, der landede i et fremmed land,« har Sotomayor fortalt om det enorme kulturskift fra opvæksten i Bronx til de gyldne haller på universiteterne.
Da Sotomayor blev præsenteret i Det Hvide Hus, sad hendes mor overvældet af følelser på forreste række.
»Jeg står her i dag på talløse menneskers skuldre,« konstaterede Sotomayor, »men jeg er kun den, jeg er, på grund af mor – og jeg er kun den halve kvinde af, hvad hun er.«
Den nyudnævnte dommer kan endnu ikke føle sig sikker på sin post. Først skal hun godkendes af Senatet – og selv om Demokraterne med deres store flertal bør kunne køre hende igennem, hvad der plejer at være en dramatisk høring, så er intet sikkert. Højesteretsdommere er udpeget på livsstil, og deres domme har historisk set stor betydning for den politiske udvikling. Tænk bare på de domme, der tillod abort eller opløste de race-adskilte skoler.
Republikanerne er allerede i færd med at hvæsse knivene til et hårdt opgør. De hæfter sig især ved tre forhold:
For det første har hun sagt, at latinamerikanske kvinder oftere vil dømme fornuftigt end hvide mænd. For det andet har hun fastslået, at domstole også bør bidrage til at forme et lands politik. For det tredje hylder hun princippet om, at minoriteter skal have særlige fordele. Alle tre røde klude for de fleste republikanere.

































