Med vedtagelsen af historisk sundhedsreform, omkring klokken 4 i nat, dansk tid, vil hver eneste amerikaner få adgang til sundhedsforsikring. De skal dog selv betale.
22. marts 2010, 05:08 – opdateret 22. marts 2010, 05:15
WASHINGTON: Med 219 stemmer – tre mere end nødvendigt – stemte Repræsentanternes Hus i nat ja til den sundhedsreform, som er Barack Obamas største prestigeprojekt. Det er en historisk reform – den største udvidelse af amerikansk social- og sundhedspolitik siden 1960’erne – og præsidentens sejr er epokegørende:
- I nat har vi – efter næsten et hundrede års snak og frustrationer, efter årtiers hårde kampe og efter mere end et års intens debat – utvetydigt ladet forstå, at hverken sygdom eller uheld skal sætte de drømme, som amerikanere over et liv har oparbejdet, over styr. Vi har bevist, at vi stadig er en nation, der er i stand til at gennemføre store ting. Det her er en historisk reform. Det her er, hvad forandringer ser ud som, fastslog en stolt, men også træt og ydmyg præsident omkring klokken 5, mandag morgen, dansk tid.
Reformen er ikke perfekt
Sundhedsreformens forandring af USA er stor:Frem over vil hver eneste amerikaner – også de mellem 30 og 45 millioner, der i dag står uden for – blive omfattet af en sundhedsforsikring. Den nye lov tvinger dem simpelthen til det. Har man ikke råd, kan man få offentligt tilskud. Forsikringsselskaber må ikke længere udelukke kunder fra at tegne forsikring, fordi de eksempelvis allerede har været syge. Det vil tage tre år at gennemføre reformen.
Læs også: David Trads' blog: USA er ved at blive socialdemokratisk
Obama anerkendte, da han kommenterede den endelige vedtagelse, at reformen ikke er perfekt:
- Denne lov vil ikke fikse alt, men den er et skridt i den rigtige retning. Det er sådan her, forandring ser ud. Vi frygtede ikke vores fremtid. Vi skabte den, fastslog præsidenten.
»I burde skamme jer«
Vedtagelsen i Repræsentanternes Hus skete først efter ti timers bitter debat i Washington. Republikanerne forsøgte intenst at lokke de 10 til 20 demokrater, der før søndagen fortsat – i hvert fald officielt – ikke havde taget stilling til, om de ville stemme ja eller nej, til at sige nej. De republikanske argumenter gik især på, at USA ikke har råd til den store reform, og at USA bevæger sig i en socialistisk retning med kollektiv sundhed.John Boehner, den republikanske leder, appellerede til tvivlerne med henvisning til, at meningsmålinger konsekvent har vist, at et flertal af amerikanere er imod reformen:
- I har forsømt at lytte til det amerikanske folk. I har forsømt at afspejle ånden i vores forfatning. I burde skamme jer, lød det fra Boehner, der dagen forinden havde kaldt et ja til reformen for ’Amerikas endeligt, Amerikas Dommedag.’
Ingen hjælp til abort
Republikanerne havde imidlertid ingen chance. Allerede før midnat, dansk tid, næsten fem timer før den endelige afstemning, havde Obama nemlig lokket en gruppe demokratiske abortmodstandere fra nej-lejren over på ja-siden – med et løfte om, at der ingen offentlig hjælp vil blive til kvinders abort.Læs også: Poul Høis blog: Obamas storhed
Derfor kunne Nancy Pelosi, den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus og mindst lige så stor en hovedrolleindehaver i vedtagelsen som præsidenten selv, triumferende afslutte forhandlingerne lige inden afstemningen i sikker forvisning om et for hende positivt resultat:
- Vores ja i dag er lige så historisk som beslutninger om at indføre socialhjælp (under Roosevelt i 1930’erne, red.) og sundhedshjælp til ældre (under Lyndon B. Johnson i 1960’erne). Tiden er inde, sagde hun og brød derefter ud i et smil så bredt, at det passede bedst til de bredeste fladskærme.
