Det er lykkedes eftersøgningsmandskabet at finde nye vragdele fra det nedstyrtede Air France-fly.
3. juni 2009, 14:51
PARIS: Et brasiliansk efterforskningfly har fundet nye vragrester i Atlanterhavet, fortæller en talsmand for Brasiliens luftvåben.
Et radarudstyret militærfly spottede i nat brasiliansk tid ti objekter, herunder visse metalstumper, under en overflygning 90 kilometer syd for den efterforskningszone, man oprindeligt har afgrænset, skriver flere nyhedsbureauer.
Radarflyet fandt "flere genstande spredt i en radius af fem kilometer, herunder et tilsyneladende metallisk genstand med en diameter på 7 meter, samt en 20 kilometer lang kerosenpøl", siger talsmand oberst Jorge Amaral.
I går aftes kunne den brasilianske forsvarsminister, Nelson Jobim, fortælle, at man havde fundet de første vragrester fra det nedstyrtede fly.
Men nu er der altså dukket flere vragdele op i Atlanterhavets bølgeskvulpen. Vragdele, som måske kan hjælpe med at vise vejen til flyets sorte bokse, der kan løse mysteriet om flyulykken.
En lille boks i et stort ocean
Som at finde en nål i en høstak?
De franske og brasilianske efterforskningsenheder står lige nu over for en opgave, der synes stort set umulig.
De skal finde to små sorte bokse et sted på bunden af Atlanterhavet.
Gårsdagens fund af vragrester i havoverfladen gav efterforskningsmandskabet et spor at gå efter og med dagens fund har de fået endnu et.
Men optimismen boblede nu ikke af den grund over hos den franske efterforskningsleder, Paul-Louis Arslanian, da snakken på onsdagens pressemøde faldt på chancerne for at finde de sorte bokse – som i virkeligheden er orange og på størrelse med et franskbrød.
- Det er praktisk talt midt i havet. Det bliver svært. Med vi vil gøre vores bedste med de redskaber, vi har, sagde Paul-Louis Arslanian ifølge CNN på pressemødet.
Må spore tilbage
Da det i går kom frem, at vragrester fra Air Frances flight 447 var lokaliseret, satte amerikaneren John Perry Fish sig klar ved telefonen.
Han driver firmaet American Underwater Search and Survey på Cape Cod og deltog i bjergningsarbejdet, da et Trans World Airlines-fly på vej fra Paris til New York i 1996 tog 230 passagerer med sig i døden og da et China Airlines-fly i 2002 styrtede ned i Taiwanstrædet.
Han kender om nogen til den svære mission, som Frankrig og Brasilien med hjælp fra blandt andre USA nu skal forsøge at løse.
Første led i eftersøgningen er, ifølge John Perry Fish, at spore sig tilbage til, hvor vragresterne – og ikke mindst de sorte bokse – kan befinde sig.
Ud fra drivgodset og den tilgængelige data om vind og den tid, man ved det har ligget i vandet, må man arbejde sig tilbage der fra og vurdere, hvor det kan have ramt vandet.
- Man må skelne mellem let materiale, der flyder på overfladen og bliver påvirket af vinden og det materiale, der flyder under overfladen og ikke påvirkes af vinden, siger Jon Perry Fish til Fox News.
Undervandsfartøjer ned i dybet
Når arealet man vil undersøge er blevet indkredset, sender man undervandsfartøjer, som dem Frankrig sent i aftes med et skib fragtede til ulykkesstedet, ned i dybet.
De sætter kurs mod bunden og er programmeret til selv at kunne vende tilbage til skibet med den data, de indsamler fra havbunden.
Fartøjerne kan undersøge havbunden en én kilometer lang stribe havbund af gangen, men er nødt til at holde sig tæt på bunden, hvis de skal kunne registrere objekter, der er større end mindre biler.
Det fortæller Chris German, der er specialiseret i undervandsfartøjerne og chefforsker ved Woods Hole Oceanographic Institute på Cape Cod.
- I barskere terræn kan det lade sig gøre at undersøge et par squaremiles (5,18 kvadratkilometer, red.) om dagen, siger han til Fox News.
Ultrasoniske lydsignaler
Med vragresterne lokaliseret på havbunden kan man begynde at søge efter de sorte bokse, der indeholder den information, der er altafgørende for at få løst mysteriet om flystyrtet.
Boksene, der gemmer på informationer om kommunikation i cockpittet og flyets navigering i luften, er konstrueret sådan, at de begynder at udsende ultrasoniske lydsignaler, når de kommer i vand. Det gør de så længe, de ikke kommer ned på mere en seks kilometers dybde.
Lydsignalerne, der kan registreres i op til omkring halvanden kilometers afstand, er med en frekvens på 37,5 kilohertz for høje til, at et menneske kan høre dem. Frekvensen er valgt, da man herved opnår en lyd, der adskiller sig fra den, der kommer fra bølger, vejret og dyrelivet.
De føromtalte undervandsfartøjer kan ikke opfange signalet fra boksene, så derfor bliver særlige redskaber, der netop er lavet til at opfange signalerne, sendt med ned til bunden.
30 dage at løbe på
Boksene er udstyret med batterier, der holder 30 dage, og det er altså den tidsfrist eftersøgningsmandskabet har til at finde dem.
Udsigterne til, at eftersøgningsmandskabet når det inden for tidsfristen, og dermed finder den største plads i puslespillet om Air France-flyets mystiske nedstyrtning, synes ikke alt for gode.
- Du kommer hurtigt op på et stort areal, der skal undersøges og kan bruge månedsvis på at sende sonarer ned i dybet, sagde Derek Clarke, meddirektør i Divex, der designer dykkerudstyr, i går til The Guardian.
