Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nu forklarer Oprah dansk lykke

Først stoppede hun nærmest byen, da hun jagtede de lykkelige danskere, og så droppede hun dem til fordel for en flødebollesanger, men nu skulle det være ganske vist: Nu i aften fortæller Oprah, hvorfor danskerne er så lykkelige.

Lykke er åbenbart ikke nok. I hvert fald ikke mere interessant end sangeren Michael Bubble, der overtog sendefladen hos Oprah, den dag programmet om de lykkelige danskere var planlagt.

Oprah Winfrey, den mest indflydelsesrige amerikanske talkshowvært optog sit program om den danske lykke, da hun deltog i Chicagos forsøg på at få IOC til at tildele den amerikanske by værtsskabet for OL i 2016.

Her interviewede hun danske kvinder, både på Royal Cafe i det indre København og i deres hjem.

På hjemmesiden www.oprah.com er en del af teaseren for programmet om københavnerne, at vi bliver betalt for at gå på universitetet, har et års barselsorlov og babyer, så sikre, at de kan stå udenfor uden opsyn.

Men det var åbenbart ikke nok til at slå en sanger.