12. juni 2009, 15:39

Norsk kriminalpoliti undersøger i øjeblikket om den norske kongefamilies e-mails og familiens øvrige gøren og laden på internettet kan have været overvåget af det norske forsvars efterretningsenhed, sikkerhedstjenesten eller FOST.

I forvejen menes det, at statsminister Jens Stoltenbergs kontorer sammen med 17 ministerier har været under overvågning. En overvågning, der blev opdaget, da en ansat i justitsministeriet blev taget i at surfe på diverse pornosider.

Kriminalpolitiet har i forbindelse med en ransagning af FOST i onsdags rejst sigtelse for ulovlig overvågning. Den norske forsvarsminister, Anne-Grete Strøm-Erichsen, sagde fredag, at efterforskningen mod FOST bygger på mistanke om to tilfælde af overvågning, uden at hun gik i detaljer.

Den norske statsadvokat Petter Mandt siger til det norske telegrambureau, NTB, at kriminalpolitiet tidligst kan lægge noget frem i løbet af næste uge:

- Vi er endnu i indsamlingsfasen, og noget tidsperspektiv på denne efterforskning har vi foreløbig ikke, siger han.

Intet mandat til overvågning
FOST – eller forsvarets sikkerhedstjeneste har ikke mandat til at foretage overvågning eller aflytning – det hører under politiets efterretningstjeneste.

FOST skal alene kontrollere sikkerheden på forsvarets egne lukkede kommunikationssystemer og sørge for, at der ikke slipper følsomme og hemmelige oplysninger ud. Men da nettet betragtes som absolut sikkert, bruges det også af andre institutioner.

Derfor er den norske kongefamilies eget netværk koblet på forsvarets net, og det samme gælder for Jens Stoltenbergs kontorer og for resten af regeringens ministre.

FOST er ansvarlig for datasikkerheden på det kongelige slot og for den kongelige families datasikkerhed som sådan. Men må lige så lidt stikke snuden i datatrafikken fra slottet som de må fra ministerierne.

De burde have vidst det
Overvågningssagen har vakt stor opsigt i Norge og udløst vrede blandt mange af Stortingets partier.

Den norske forsvarschef Sverre Dienesen siger til den norske avis Aftenposten, at forsvaret aldrig haft som mål at kunne overvåge eller have kontrol med andre statsorganers netværk. Forsvaret går ikke aktivt ind og kontrollerer departementernes datasystemer.

- Det er ikke os, der opsøger disse institutioner for at lytte til dem. Det er altså resten af statsforvaltningen der ønsker at bruge forsvarets linjer, fordi de er sikre, siger han.

Det betyder, at trafikken i de civile statsorganer i forsvarets system bliver behandlet på samme måde som forsvarets.

- Det betyder naturligvis ikke noget, om brugeren er militær eller civil, fastslår forsvarschefen og mener, at brugerne, altså ministerier og andre, burde vide at de er underlagt forsvarets regler:

- Jeg tror, at departementerne ved, at forsvaret har et ansvar for at sikre informationen på forsvarets linjer. Det fremgår af sikkerhedsloven. Det bør ikke være nogen overraskelse, siger forsvarschefen til den opsigtsvækkende sag.