NATO giver kun begrænset opbakning til Georgien efter Kaukasus-krigen. Forsvarsminister Søren Gade (V) minder om, at alliancen traditionelt ikke optager medlemslande, der er inddraget i konflikter.
10. oktober 2008, 22:30
NATOs forsvarsministre holdt i går et første møde med Georgien som et signal om solidaritet efter krigen i Kaukasus i august.
Men det stod samtidig klart efter NATO-mødet i Budapest, at Georgiens ambitioner om at blive medlem af forsvarsalliancen er skudt ud i det høje græs. På mødet var der kritiske toner over for, at Georgien selv havde fremprovokeret konflikten gennem det hasarderede forsøg på at generobre Sydossetien.
USAs forsvarsminister, Robert Gates, havde før mødet endnu en gang opfordret til, at NATOs udenrigsministre skulle give Georgien status som kandidatland – den såkaldte MAP-status – der ville have sat Georgien på en fast køreplan mod fuldt medlemskab. Men bortset fra enkelte af de nye medlemslande fra Central- og Østeuropa er resten af NATO imod.
Forsvarsminister Søren Gade (V) sagde, at der var tale om en politisk beslutning. »På sigt kan Georgien blive medlem. Men det er ikke alliancens politik at optage medlemslande, der befinder sig i en konflikt udadtil. Det ville være første gang,« sagde han.
NATOs generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, afviste i går, at NATO foreløbig vil genoptage de regelmæssige politiske kontakter med Rusland i det såkaldte NATO-Ruslands råd. Men diplomater forventer, at det vil ske senest fra årsskiftet, efter at Rusland har opfyldt fredsaftalen indgået med EU og trukket sine soldater ud fra »rent« georgisk område i denne uge.
Den Kolde Krig
Flere af østlandenes krav om, at NATO skal koncentrere sig mere om truslen fra Rusland og sit territorialforsvar efter mønsteret fra Den Kolde Krig fik også en kold skulder. Tværtimod blev det på NATO-mødet i Budapest fastsat som et mål, at halvdelen af medlemslandenes militære styrker skal være udrustet og trænet til at kunne deltage i internationale aktioner som de nuværende i Afghanistan og på Balkan.
Generalsekretær Scheffer afviste i går kategorisk, at NATO skal vende tilbage til blot at være den traditionelle forsvarsalliance. »Jeg deler ikke denne opfattelse.«
Det samme gav forsvarsminister Søren Gade udtryk for. Blandt de vesteuropæiske medlemslande er der en erkendelse af, at den snart 60 år gamle alliance kun kan overleve, hvis den kan fungere i internationale aktioner, og at USA ellers vil tabe interessen for NATO, hvis det ikke er tilfældet.
