Når patriarken går på nettet

Den russisk-ortodokse kirke vælger i disse dage et nyt overhoved. Det har udløst den første digitale valgkamp i kirkens historie.

Selv kirkens mænd har ikke magt over internettet.

Det må kandidaterne til det øverste sæde i den russisk-ortodokse verden se i øjnene efter en usædvanligt kradsbørstig valgkamp. For første gang i den russiske kirkes historie har hackerangreb, elektronisk bagvaskelse og internet-afstemninger blandet sig i valget af den russiske kirkes overhoved, patriarken. Afgørelsen falder i dag eller i morgen, hvor 720 biskopper, munke, nonner og udvalgte lægfolk er samlet i Moskva under Kristi Frelser-kirkens gyldne kupler for at vælge mellem de tre kandidater.

Favoritten er den 62-årige metropolit Kirill af Smolensk. Han er længe blevet set som den oplagte afløser for patriark Aleksij II, der døde i december. Men den relativt populære Kirill er blevet mødt med en usædvanligt barsk smædekampagne på internettet. Her er han blandt andet blevet beskyldt for at have forbindelse til cigaretsmuglere og – om muligt endnu værre set med ultraortodokse øjne – være tilhænger af »kættersk« samarbejde med vestlige kirkeretninger.

Skrappe metoder
»Det er første gang, kirken vælger et overhoved i informationsalderen. Det har medført en valgkamp, der ikke altid har været i kirkens ånd,« siger Andrej Solotov, der er religionskommentator ved magasinet Russia Profile.

Magtkampen er samtidig blevet skærpet, fordi kirken har vundet stigende indflydelse de senere år. Den tæller i dag mindst 100 millioner troende i Rusland, Ukraine og Hviderusland. De seneste tre russiske præsidenter har alle bekendt sig som russisk-ortodokse.

Derfor har rivaliserende kræfter i og uden for kirken taget skrappe midler i brug for at placere deres mand på posten. Tobakssagen er kun et eksempel på de gamle sager, der er trukket af stalden. Populære netsider som kompromat.ru og en af landets største aviser, Komsomolskaja Pravda, har de seneste dage publiceret talrige skumle teorier om kirken og de angivelige smuglerier i årene umiddelbart efter Sovjets sammenbrud.

En ukendt japaner
Kritikken er blevet brugt aktivt af Kirills modstandere, der især tæller de mere konservative kræfter. Den konservative fløj er især utilfreds med Kirills støtte til dialog med andre kristne trosretninger herunder den katolske kirke i Rom. Hans mest markante modkandidat, metropolit Kliment, står for en mere isolationistisk linje.

Men her stopper den skrappe valgkamp ikke. Også Kliment er blevet beskyldt for at have forbindelse til tobaksskandalen, og hans bror, ærkebiskop Dmitrij, anklages for at fuske med stemmerne ved en indledende runde til patriark-valget.

Trods den hårde valgkamp er der dog ikke den store forskel på kandidaterne i værdispørgsmål. De er begge modstandere af abort og tager afstand fra homoseksualitet, påpeger Jurij Sudov, der er leder af den internationale afdeling på Skt. Tikhon Universitetet i Moskva.

»Begge kandidater har gjort karriere i sovjettiden, og de er mere politikere end kirkeledere. Et generationsskifte er der endnu ikke tale om,« siger han.

Splittelsen har også været tydelig i en alternativ afstemning på zapatriarhia.ru. På få dage sendte brugerne en ukendt japansk biskop helt op på førstepladsen, selv om den ortodokse japaner end ikke taler russisk. Afstemningen blev straks lukket – officielt på grund af hackerangreb.

Den slags protester får dog efter alt at dømme ingen betydning, når det kirkelige konvent i dag samles i Moskva. Ifølge Interfax er selv mobiltelefoner blokeret under rådslagningen. »Tiltaget er nødvendigt for at undgå udvendig påvirkning af deltagerne,« siger en af arrangørerne til nyhedsbureauet.