Opdateret 07.59: Regimet i Myanmar takker nej til udenlandske hjælpearbejdere og vil heller ikke lukke journalister ind. Røde Kors fik dog fredag morgen et hold nødhjælpsarbejdere med to danskere ind i Myanmar.
9. maj 2008, 04:58
Militærstyret i Myanmar er ikke parat til at tage imod udenlandske redningshold efter cyklonen, som medførte oversvømmelser i et større område.
Styret vil heller ikke lukke udenlandske journalister ind.
Det udtaler det myanmarske udenrigsministerium i en erklæring, som blev bragt fredag i en statslig avis.
Samtidig udtrykte FN's humanitære chef, John Holmes, skuffelse over den manglende samarbejdsvilje fra de myanmarske myndigheders side.
Holmes advarer om, at situationen i katastrofeområdet bliver mere og mere desperat. Han anslår, at 1,5 millioner mennesker er alvorligt berørt af katastrofen.
Udenrigsministeriet i Myanmar antyder, at kun lokale hjælpearbejdere kan fordele den internationale nødhjælp.
- I øjeblikket har Myanmar prioriteret at modtage forsendelser af nødhjælp og udfolder ihærdige bestræbelser på, at dets egne arbejdere transporterer disse forsyninger til de ramte områder, meddeler Udenrigsministeriet.
- Således er Myanmar ikke parat til at modtage redningshold og hold af journalister fra andre lande, hedder det videre.
Ministeriet oplyser, at der allerede er foretaget den første udvisning af redningsarbejdere og journalister, og det var til Qatar.
Myanmar vil kun acceptere hjælp i form af kontanter og nødforsyninger. Hidtil er 11 fly med international hjælp landet efter det myanmarske regimes forhåndsgodkendelse.
Men flere lande mener, at hjælpen slet ikke kan følge med behovet blandt de mange nødlidende.
I Washington sagde amerikanske regeringsembedsmænd, at de overvejer mulighederne for at nedkaste nødhjælp til ofrene for cyklonen uden at få tilladelse fra regimet i Myanmar.
- Nedkastning af nødhjælp er en mulighed, hvis generalerne fortsætter med at begrænse nødhjælpen udefra, sagde lederen af USA's katastrofeassistance, Ky Luu, selv om det ikke er den mest effektive måde at hjælpe på.
Luu siger, at ofrene har desperat brug for rent vand og telte.
Ifølge de officielle opgivelser er næsten 23.000 omkommet under den voldsomme orkan i weekenden. Dødstallet ventes at stige og kan vise sig at være helt op mod 100.000. Det vil gøre cyklonen i Myanmar til den mest dødbringende naturkatastrofe siden 2004, hvor en tsunami i Syd- og Sydøstasien kostede omkring 230.000 mennesker livet.
Eric John, USA's ambassadør i Thailand, siger, at de amerikanske og de thailandske myndigheder troede, at de havde tilladelse fra Myanmar til at lande militære transportfly fra den amerikanske hær af typen C-130. Embedsmænd i Myanmar lod imidlertid forstå, at der ikke er givet en tilladelse.
Regimet er mistroisk over for det internationale samfund, som sidste år med sympati fulgte de omfattende demonstrationer, som buddhistiske munke satte i værk mod militærregeringen. Myanmar har i 46 år været styret af militæret.
Satellitbilleder viser, at store landområder i deltaet i det sydlige Myanmar er forvundet under de oversvømmelser, som cyklonen Nargis forårsagede.
Nødhjælpsarbejdere frygter, at sult og epidemier breder sig, hvis det ikke lykkes hurtigt at få sat en stor hjælpeoperation i gang.
Øjenvidner ser kun få tegn på hjælp i det hårdt ramte deltaområde Irrawaddy.
- Vi vil sulte ihjel, hvis der ikke bliver sendt noget til os, siger Zaw Win, en 32-årig fisker, som går mellem lig, der flyder i vandet.
Cyklonen raserede i weekenden deltaet med en vindstyrke på 190 kilometer i timen, og den blev fulgt af en enorm tidevandsbølge, som er skyld i de største ødelæggelser og tab af menneskeliv.
- Hvis der ikke kommer massive mængder af nødhjælp ind i landet meget hurtigt, så frygter vi, at børn vil dø i endnu større omfang efter katastrofen end under selve katastrofen, fordi hele området er en stor bakteriebombe, og vandet er livsfarligt at drikke, siger Karin Aaen.
Organisationens folk i området melder allerede om diarré og malaria hos børnene. Et fly med vandrensningstabletter fra Unicefs danske lager forventes at lande senere fredag. Det dækker behovet for rent vand til 200.000 mennesker i en uge.
Også Røde Kors har fly ladet med forsyninger parat til at flyve ind, men belært af de hidtidige erfaringer med det lukkede regime, tør pressechef Hans Beck Gregersen ikke sige, hvornår de får lov til at lande.
Det er fortsat svært at få både landingstilladelser og visum til nødhjælpsarbejdere.
Militærregimet insisterer på at fordele nødhjælpen, men det afviser de internationale organisationer, fordi de frygter, at den så ikke når frem til ofrene.
/ritzau/
/ritzau/AFP
