8. maj 2008, 22:30

Styret i det katastroferamte Myanmar (det tidliger Burma red.) har nu givet nogle få nødhjælpsfly fra FN ladningstilladelse, så de heldige af ofrene for cyklonen Nargis kan få de tæpper, energikiks og andre fornødenheder, de har så hårdt brug for.

Også flere lande i regionen – såsom Kina, Indien og Myanmars naboland Thailand har fået tilladelse til at flyve nødhjælp ind til de op mod syv millioner mennesker, der menes at være berørt af. Men USA og Europa – militærjuntaens hårdeste kritikere – har stadig kun i meget begrænset omfang fået lov til at give en håndsrækning.

Det forlød ellers i går fra en thailandsk general, at regimet i Myanmar nu havde accepteret at tage imod nødhjælp fra USA. Men den amerikanske ambassadør, Eric John, afviste lidt senere, at en aftale var på plads. Og juntaen har også takket nej til et tilbud fra USA om at sende krigsskibe til farvandet ud for Myanmar. Det havde amerikanerne ellers stor succes med efter tsunamien i 2004, hvor der fra krigsskibe i havet ud for Banda Aceh i Indonesien blev etableret en luftbro til katastrofeområderne. Fra et af USA store hangerskibe fløj helikoptere i pendulfart ind med nødhjælp til områder, der ellers ikke kunne nås på grund af ødelagte veje og broer.

Også nej til EU.
Styret i Myanmar har også takket nej til et tilbud fra EU om at bidrage med et hold beredskabs-eksperter. EUs Overvågnings- og Informations Center (EU-MIC) er parat med flere eksperthold, men ifølge det danske udenrigsministerium har de burmesiske myndigheder meddelt, at man ikke ønsker EUs beredskabs team i Myanmar.

Der er ellers hårdt brug for eksperter og andre sagkyndige, der ved, hvordan man griber nødhjælpsarbejdet an efter en naturkatastrofe af det omfang. For magthaverne i Myanmar og deres 400.000 mand store hær kritiseres for inkompetence. Derfor presser FN også på for at visa til nødhjælpsfolkene fra FNs egne rækker og fra de private bistandsorganisationer. Efter flere dages modvilje og tøven er de burmesiske myndigheder nu begyndt at udstede disse visa, men slet ikke i det omfang og det tempo, der er påkrævet.

Uden mad og drikkevand
Ud af de syv millioner burmesere, der på forskellig vis er berørt af naturkræfternes hærgen – og det burmesiske styres svigt – er omkring en million hjemløse uden adgang til mad og drikkevand. Det fremgår en frisk situationsrapport, som det danske udenrigsministeium udarbejdede i går. Sent i aftes vurderede FN, at omkring 1.5 millioner mennesker var »hårdt ramt« af cyklonens hærgen.

Der bor ca. 24 mio. mennesker i de fem områder, der er erklæret som katastrofezone, og Et område på ca. 5.000 km2 er oversvømmet, hvilket gør det næsten umuligt at nå ud til alle de nødstedte. »De materielle skader er enorme, og et stort nødhjælps- og genopbygningsarbejde forestår. I Rangoon (Myanmars største by, red.) er der ikke adgang til rent drikkevand, og det ramte område er afskåret fra kommunikation med resten af landet. I slumområderne og landsbyerne omkring Rangoon er mellem 80 og 95 pct. af husene blevet jævnet med jorden. Samtidig er priserne på madvarer mangedoblet siden lørdag d. 3. maj og stiger stadig,« hedder det i situationsrapporten, der fastslår, at det officielle tal om 22.500 omkomne og 41.000 savnede fortsat er uændret.

Det danske Udenrigsministerium understreger dog, at WFP (FNs Fødevareprogram) vurderer, at der alene i den sydlige del af Irrawaddy – et lavt liggende og derfor hårdt ramt område – savnes 44.000 personer. Foreløbige og ubekræftede vurderinger fra lokale organisationer melder om over 100.000 omkomne, påpeger situationsrapporten.

Mange af katastrofens ofre er nødsaget til at sove udendørs, og det indebærer en risiko for en efterfølgende malaria epidemi. Der er nu stigende risiko for mygge- og vandbårne sygdomme, advarer Udenrigsministeriet, der også fastslår, at katastrofen ud over de menneskelige tab vil få alvorlige økonomiske konsekvenser for Myanmar. Cyklonen har nemlig ramt fem distrikter med høj landbrugsproduktion. Distrikterne leverer 65 pct. af landets risproduktion, og samtidig ligger 80 pct. af landets dambrug og knap 50 pct. af landets svine- og fjerkræproduktion i området.