Formanden for den muslimske verdensorganisation OIC forklarer her, hvorfor FNs konference om racisme skal beskæftige sig med religiøs forhånelse og med ytringsfrihed – og ikke mindst med Israel.
17. marts 2009, 22:30
Stærke følelser og rodfæstede principper er i spil, når det gælder kampen om ordlyden i det slutdokument, der skal lukke FNs kommende racismekonference Durban 2 i Genéve. Den ene part, verdens muslimer, er under pres fra Vesten, og derfor vil landene i den muslimske verdensorganisation OIC, Organisation of the Islamic Conference, bruge konferencen til at slå igen.
Og reaktionen er forståelig, mener Senegals udenrigsminister, Cheikh Tidoane Gadio, hvis land i øjeblikket indtager formandsposten i OIC. »Mange muslimer er i forsvarsposition og prøver at forsvare sig selv med alle midler inklusive ved at se på muligheden for at bruge forbud mod forhånelse og krænkelse af religion,« siger udenrigsministeren om konferencens skarpe brudflader.
Vesten lytter ikke til os
Forstår du Vestens synspunkter?
»Mit problem er ikke at forstå de vestlige synspunkter. Mit udgangspunkt er, at repræsentanter for de vestlige synspunkter somme tider ikke engang lytter til mine synspunkter. Ud fra ytringsfriheden er de så overbeviste om deres egne standpunkter, at de ikke engang vil diskutere spørgsmålet,« lyder det fra Cheikh Tidoane Gadio.
I sidste uge blev tingene dog lagt på bordet, da ministeren sammen med en halv snes andre kolleger fra en række danske samarbejdslande i Afrika var til møde i Helsingør med de nordiske udenrigsministre.
»Vi er åbne for diskussion med specielt de nordiske lande om forhånelse af religion, ytringsfrihed, folks ret til at vælge religion, om at forhindre angreb på religiøst troende og betragte religioner som institutioner. Men alt hvad der går videre end det, som at opildne til had,« siger Cheikh Tidoane Gadio og fortsætter efter en lille pause:
»Lad mig give et eksempel: Efter de seneste mord på politifolk og soldater i Nordirland lyttede jeg meget omhyggeligt til det sprog, der er brugt af journalister og myndigheder. Der blev anvendt ord som »uacceptabel vold«, men sproget har været høfligt og respektfuldt. Hvis det havde været muslimer, der stod bag, var der blevet brugt ord som »grusom«, »barbari« – alle mulige slags ord. Og gerningsmændene var blevet kaldt »muslimske terrorister«. Altså, når det ikke er muslimer, kaldes de ikke »katolske terrorister« eller »protestantiske terrorister«. Når det er muslimer er de først og fremmest »muslimske terrorister«. Hvorfor? Alene sproget viser, at der er noget i opfattelsen af muslimer, der trænger til at blive ændret,« siger den senegalesiske minister og aktuelle OIC-formand.
Religion som institution
Du nævner selv det religiøst institutionelle, er Jesus en institution, er Muhammed?
»Hvis nogen siger, »jeg kan leve mit liv lykkeligt uden religion«, eller »at jeg tror Gud«, eller siger, at »absolutte religioner er et problem«, så er det stadig holdt på et generelt plan og udtryk for personens egen opfattelse. Men det er noget andet, hvis nogen siger, at verdens problem er muslimerne på grund af det, de tror på, den måde de lever på, at Sharia-lov er fascisme, og at hvis man ikke udrydder dem eller tager sig i agt for dem, vil de skabe voldsomme problemer. Selv hvis man siger det som en hypotese, vil der være svagt begavede, som tror, at det er en ordre eller »a license to kill muslims«.
»Nogle af vores venner i vesten er overbeviste om, at når muslimer siger, at hadefulde udfald mod religion vil medføre vold og intolerance, og at de derfor vil have det stoppet, så opfattes det som om, at vi skal redefinere ytringsfriheden og sætte grænser og reguleringer for den. Men de lytter ikke til resten af sammenhængen. De går direkte til ytringsfriheden. Jeg ønsker at sige det helt klart: Muslimer, jøder, buddhister – alle mennesker – skal forsvare ytringsfriheden. Det er ekstremt vigtigt. Men alle disse grupper skal også forsvare retten til at leve i denne verden uden intolerance og diskrimination på grund af deres tro,« siger han.
Baggrund som journalist
Cheikh Tidoane Gadio oplyser samtidig, at han selv har en journalistisk baggrund, er 200 pct. tilhænger af ytringsfrihed og »vil kæmpe for mine modstanderes ret til ikke at være enige med mig.«
Vil du også forsvare retten til at kritisere religion?
»Endnu en gang: Når nogen siger, at »religion er et problem« eller at »jeg tror ikke på noget«, så er det din ret at gøre det. Men når nogen siger, at muslimer som mennesker er verdens problem, så er du ude i noget, der ikke kan kontrolleres,« siger Cheikh Tidoane Gadio.
Hvis Danmark vælger at deltage i FN-konferencen i Genéve, tyder alt på, at Danmark sammen med de øvrige vestlige lande forlader salen, hvis det muslimske flertal på konferencen holder fast i de forkætrede punkter. Ikke mindst en grænse mellem ytringsfrihed og det Cheikh Tidoane Gadio betegner som »synspunkter, der fører til had, intolerance og vold«.
»Hvis vi diskuterer det og bliver enige, er det fint. Hvis vi ikke bliver enige, betyder det, at tiden måske ikke er moden,« lyder det fra Cheikh Tidoane Gadio, der selvfølgelig opfordrer alle lande til at blive på konferencen.
































