Monaco har udsigt til celebert bryllup

Regenten i fyrstedømmet Monaco, den 52-årige fyrst Albert II, skal giftes med sin mangeårige kæreste, 32-årige Charlene Wittstock. De to er blevet forlovet.

Monacos Prins Albert poserer med sin kommende hustru, den tidligere OL-svømmer Charlene Wittstock.
Monacos Prins Albert poserer med sin kommende hustru, den tidligere OL-svømmer Charlene Wittstock.
Fyrst Albert II af Monaco er blevet forlovet med sin mangeårige kæreste, den 32-årige tidligere OL-svømmer og model Charlene Wittstock fra Sydafrika, meddeler fyrstens kontor.

Den 52-årige Albert, der er søn af den afdøde Hollywood-skuespiller Grace Kelly, har været sat i forbindelse med en række smukke kvinder. Han har også erkendt, at han har to uægte børn.

Men han har, siden han afløste sin far, fyrst Rainier, i 2005, forsøgt at ryste sit playboy-image af sig.

Han har været kæreste med Wittstock i flere år.

- Fyrstens palads meddeler onsdag den 23. juni 2010, at hans kongelige højhed fyrst Albert II af Monaco er blevet forlovet med Charlene Wittstock, hedder det i en meddelelse.

Der er ikke oplyst nogen dato for brylluppet.

Rainiers ægteskab med Grace Kelly i 1956 bragte glamour over Monaco. Men Grimaldi-dynastiet, der har regeret Monaco i over syv århundreder, har været ramme om mange tragedier og dårlig presse med fokus på Albert og hans søstre, Caroline og Stephanie.



/ritzau/Reuters
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.