Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Mindst ni døde efter isskred på K2

Nordmand blev revet i døden for øjnene af sin kone under et forsøg på at bestige verdens næsthøjeste bjerg.

Mindst ni bjergbestigere har mistet livet, efter at et isskred på verdens næsthøjeste bjerg, K2, fredag ramte flere ekspeditionsdeltagere nær bjergets top i mere end otte kilometers højde. Blandt de dræbte er 33-årige nordmand Rolf Bae, som døde for øjnene af sin kone og de andre medlemmer af hans ekspedition.

Ekspeditionens talsmand siger til det norske nyhedsbureau NTB, at de nu er i sikkerhed i deres lejr i fem kilometers højde.

Der var imidlertid også andre ekspeditioner, som blev ramt af isskredet, og indtil videre er ni mennesker bekræftet omkommet. Det drejer sig ifølge Pakistan's Adventure Foundation om tre sydkoreanere, to nepalesere, en serber, en hollænder, en franskmand og så norske Rolf Bae. Flere er stadig savnet, og dødstallet frygtes at stige.

/ritzau/