Ny britisk forskning viser, at temperaturen i vores næser, har holdt fugleinfluenzaen fra døren.
15. maj 2009, 09:39 – opdateret 15. maj 2009, 09:56
Før svineinfluenza dukkede op, huserede frygten for en anden influenza fra dyreriget, nemlig fugleinfluenza.
I 2006 døde flere danske fugle af influenzaen, der også er kendt under navnet H5N1, og rundt om i verden blev der registreret flere dødsfald blandt mennesker, på grund af fugleinfluenza. Sygdommen nåede dog aldrig pandemisk niveau, og nu mener britiske forskere at have fundet ud af, hvorfor.
Der er for koldt i vores næser.
Ifølge forskning offentliggjort i tidsskriftet PLoS Pathogens, er den type virus der giver fugleinfluenza, tilpasset de 40 grader celsius der er i maven på fugle, og mister sin styrke og spredningskraft ved 32 grader, som er temperaturen i den menneskelige næse, som er den vej mange sygdomme finder vej ind i kroppen.
- Det er helt sikkert en del af forklaringen på, hvorfor en fuglevirus, som H5N1, sjældent spreder sig til mennesker, siger Professor Ian Jones fra universitetet i Reading til BBC.
Ifølge de britiske videnskabsfolk, kan deres forskning bruges til at forudse hvilke sygdomme der kan udvikle sig til en pandemi, og til at observere de mutationer, der gør at en sygdom blandt dyr pludselig kan brede sig til mennesker, og fremhæver svineinfluenzaen som en type virus, der har tilpasset sig det koldere klima i den menneskelige krop.
